Generalforsamling 15. juni 2010
Referat fra generalforsamling 2010 på Melstedgård.
Godt 40 personer deltog i årets generalforsamling, der traditionen tro startede med en lille ekskursion, i år til Melstedmøllen, som nu står flot på sit oprindelige fundament på bakken ved landbrugsmuseet Melstedgård . Den er fuldt funktionsdygtig og i stand til at male skroning til dyrene og male mel, som bruges til forsøg med forskelligt bagværk i museets køkken.
Niels-Holger Larsen fortalte lidt om møllens historie. Møllen tilhører stadig Foreningen Bornholm, men drives af Landbrugsmuseet. Den nye møller Jens Ole Fassel fortalte om teknikken i selve møllen. Hvordan møllen ved hjælp af fjedersvikning har kraft til at male skroning og mel, og viste også møllen frem indvendig. En god oplevelse.
Spisning af den medbragte mad og selve generalforsamlingen foregik på Melstedgård.
Vores formand H.V. Jørgensen bød velkommen til generalforsamlingen og ved den lejlighed ønskede han Hans Gornitzka tillykke med 60- årsdagen for et stykke tid siden og overrakte en flaske.
1. Valg af dirigent. Sven Harild
2, Beretning ved formanden. Se også den udsendte medlemsorientering ( se nedenfor).
HV Jørgensen omtalte den medlemsorientering som blev udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen Et stort arbejde, men også en god orientering, ikke mindst for dem, der ikke er til generalforsamlingen. 3 A4- sider blev den ”kogt” ned til, det bevirker at den kan sendes for alm. Porto. En god ide også fremover.
Nordbornholm, som jo var det første Foreningen Bornholm interesserede sig for, for godt 100 år siden, er stadig aktuel. Hans Gornitzka, som den, der har været mest involveret på Nordlandet på FB´s vegne i samarbejde med Byforeningen og museet, uddybede dette punkt:
Et stort helleristningsfeldt er nu fredet, så der bliver aldrig bygget huse. Det ser ud til at det nu endelig bliver muligt at få bølgebadet fjernet, så ”Oasand” kan komme tilbage til det oprindelige.
Hans deltog i indvielsen af Rispebjerg, hvor Dronning Margrethe klippede snoren til det nye tårn, og han kunne fortælle derfra om en engelsk forsker, der havde udtalt, at området på Rispebjerg er fuldt på højde med det engelske” Stonehenge” .
HV fortalte videre om Svartingedalen, der står foran en fredning, Åhalsen er fredet og som HV sagde , Svartingedalen skal fredes som urskov i en bornholmsk sprækkedal.
Niels-Holger Larsen fortalte om møllerne, først vore egne: Melstedmøllen har det godt. Egebymølle er i god stand og et stort egetræ, som har taget en del af vinden fra møllen er fældet (godt hjulpet af blæsten). Vang vandmølle står foran en renovering. Kulturarvstyrelsen har bevilget 100.000,-kr og vi har også søgt Sonningfonden om midler.
Andre møller. Saxebro mølle ejet af Pia Stærmose venter på nye vinduer og døre, hvad fremtiden for møllen er, vides ikke.
Niels-Holger takkede Kuremøllen og foreningen Kuremøllens venner for arbejdet der bliver udført ved møllen.
Der er planlagt et internationalt seminar for mølleentusiaster næste år i Ålborg, og derfra vil der blive en ekskursion til Bornholm og Skåne. Vi har noget at vise frem, så det bliver spændende
Der er planer om et møller-og bagerlaug på Bornholm.
Spørgsmål til mølleberetningen: Mikael Møller spurgte til Røbromølle, her var Niels Holger noget pessimistisk, det er ved at være for sent. Svend Kramp spurgte til mølledammene ved Vang. Men de bliver ikke restaureret i denne omgang, måske bliver det muligt om nogle år, nu gælder det først og fremmest vandmøllen.
Finn Bræstrup fortalte lidt om naturpleje. Gryet er noget af det vi skal beskæftige os med den kommende tid. Kulturarvstyrelsen har bevilget nogle penge til renovering af stedet. Men sådan en genopretning må gøres nænsomt, så stedet ikke mister sit skovpræg, og flora og fauna må heller ikke lide skade, der er bl.a. et meget stort areal med liljekonvaller.
Finn var meget glad for vores kontakt med skovfoged Ole Holm Pedersen, og det årlige møde, vi har med ham.
H V sluttede sin beretning med at takke til alle sider både officielle myndigheder og desuden medlemmerne og bestyrelsen for et godt år 2009.
Et enkelt spørgsmål til beretningen fra Mikael Møller: hvorfor er kun det halve af Gråmyr renset op,
Hertil kunne H.V. svare: vi spørger Ole Holm Pedersen næste gang, vi mødes.
3. Regnskab kasserer Niels Thrane gav en gennemgang af det reviderede regnskab.
Schrøders legat, der har et indestående på 10.500,-kr, Davidsstatuen på 22.000,-kr og Hammers Legat på 25.000,-kr. i alt godt 3.000,-kr. mere end sidste år, det skyldes kursstigninger.
Driftsregnskabet viste et overskud på 105.000,-kr, heraf de 80.000,.kr fra kursstigning, vi er forhåbentlig snart tilbage til normale tilstande efter finanskrisen.. I alt en kapital på næsten 900.000,-kr.
4. Valg til bestyrelsen
På valg var Flemming Kofoed, H.V.Jørgensen og Hans Gornitzka
Der var genvalg af Flemming Kofoed og H.V.Jørgensen . Da Hans Gornitzka forlader Bornholm i løbet af efteråret, skulle der vælges et nyt medlem af bestyrelsen og det blev journalist og lokalhistoriker Svend Kramp.
Inge Madsen ønskede at udtræde af bestyrelsen uden for tur og i hendes sted valgtes Melstedmøllens nye møller og naturvejleder Jens Ole Fassel i første omgang for to år.
5. Valg af revisor : Jens H. Kofod valgtes, men efter eget ønske kun for et år
6. opsummering og nedskrivning af gode forslag og ideer
Angående gryet: bevar det, renover det, men nænsomt.
Svend Kramp: der skal større opmærksomhed omkring Foreningen Bornholm.
hvad den står for og hvad den laver.
Finn gjorde opmærksom på at tilbage i 70-erne. da man på landsplan diskuterede. om der skulle være fri adgang til kysterne, havde man i foreningen Bornholm arbejdet med dette problem, så vi er ikke altid bagefter.
Vores hjemmeside findes på Niels-Holgers hjemmeside. Man kan google Foreningen Bornholm. Jens Ole Fassel vil gerne være den, der står for en ny egen hjemmeside, det vil koste ca. 300,-kr om året.
7.eventuelt H.V. takkede Hans Gornitzka for 15 år i bestyrelsen
Dirigent: Sven Harild Sekretær: Inger Jensen
FORENINGEN BORNHOLM MAJ 2010
Formandens medlemsorientering om driftsåret 2009
H.V. Jørgensen:
Ved generalforsamlingen den 17. juni 2009 ved Pedersker Mølle havde formandsberetningens første punkt betegnelsen ”Støtanker omkring medlemsorientering”.
Idéen blev modtaget med velvilje og er nu sat i værk. Denne medlemsorientering er derfor en sammentrængning af formandsberetningen for driftsåret 2009-10 efterfulgt af indlæg om den gode og positive udvikling, der har præget foreningens arbejde.
Ekskursion til Rispebjerg og Ringborgen med generalforsamling i Pedersker
Bestyrelsen havde valgt at afholde sin generalforsamling den 17. juni i Pakhuset hos Pedersker Lokalforening tæt ved Kirkemøllen. Ekskursionen gik til Rispebjerg og Ringborgen med de enestående arkæologiske fund, som blev fremragende beskrevet og fremvist af journalist, lokalhistoriker og tidligere arkæologistuderende Svend Kramp, der i den skønne sommeraften gav de over 70 deltagere en animerende kulturhistorisk oplevelse. Da deltagernes interesse var overvældende, trak besøget på Rispebjerg længere ud end beregnet.
At samle over 70 deltagere til en ekskursion ude i det bornholmske landskab en sommeraften er vist nok en ny rekord i foreningens godt 100-årige historie. Ingen notater i arkiver kan fremvise tilnærmelsesvis så stort et deltagertal.
”Støtanker” omkring medlemsorientering
Siden vort 100-års jubilæum og udgivelsen af vor interessante jubilæumsbog i november 2006 er det lykkedes for os i Foreningen Bornholm godt og vel at fordoble vort medlemstal. Under jubilæumsfesten bad et af vore markante, mandlige medlemmer på Nordlandet om ordet, og han foreslog på munter vis, at de mandlige medlemmer i foreningen bør melde deres hustruer med som medlemmer! Det er der faktisk mange, der har gjort, og vor raske kasserer er klar til at registrere endnu flere.
I tidens løb har et antal af vore medlemmer og deltagere i vore arrangementer ytret sig positivt dels om vore ekskursioner og dels om selve afviklingen af vore generalforsamlinger med deres hyggelige atmosfære og det sociale samvær. Jeg mindes, at vor gamle, hyggelige formand, William Harild, under den sidste generalforsamling, hvor han deltog, på hyggelig vis foreslog, at der bør skrives en sang til eller om Foreningen Bornholm. Desværre nåede han ikke selv at skrive en sådan sang, skønt han havde evner til det.
I bestyrelsen har vi flere gange talt om, at de 30 – 40 medlemmer, der har tid eller lejlighed til at deltage i vore generalforsamlinger med ekskursioner kun udgør ca. 20% af vort medlemstal. Det store flertal må derfor nøjes med det referat, der evt. kommer i avisen. I bestyrelsen vil vi søge at rette lidt op på denne sag. Vi har her i maj juni måned 2009 sammen med kontingentopkrævningen udsendt en ”orientering” om vore anstrengelser i det forløbne virksomhedsår 2008. Herved håber vi, at vore op mod 250 medlemmer over det ganske land kan få et klarere billede af, hvad vi foretager os, og hvad vi opnår.
Denne informationsform er blevet så godt modtaget, at den vil fortsætte fremover.
Vore medlemmer er altid velkomne til at komme med nye idéer til bestyrelsen.
Jubilæumsbogen kan købes ved henvendelse til foreningens kasserer Niels Thrane: foreningen.bornholm@gmail.com
Fredning på Nordlandet
I umindelige tider har der i Foreningen Bornholms årsberetninger figureret et afsnit som har omhandlet problemer på Nordlandet, såsom badestranden, badefaciliteterne, Sandvigbugten ”Oasâninj”, stenbrydning, adgangsveje og stier, og så naturligvis landskabsfredning, bevaring og offentlig adgang til Danmarks suverænt største og interessanteste område med helleristninger. Disse unikke kulturminders fredning og bevarelse samt sikring af offentlig adgang til dem står direkte i vor forenings formålsparagraf, §3, fra nov. 1906. Det skal her endnu en gang fremhæves, at Foreningen Bornholm i marts-april 1907 som aldeles nystiftet forening med en tom pengekasse formåede at rejse en efter tidens forhold virkelig stor kapital, så man kunne servitutbelægge, d.v.s. frede, mere end 200 tønder land øst for Hammershus Ruiner. Foreningens daværende bestyrelse kautionerede for den store sum. Denne store servitutbelægning har i over 100 år skærmet de områder, der nu er søgt fredede.
Foreningen Bornholms repræsentant og talsmand i den store fredningssag har været – og er stadig – foreningens næstformand Hans Gornitzka, som fortjener stor, stor tak for sin ildhu. Vi lader ham runde nordlandsafsnittet af:
Gruppearbejde med henblik på fredning på Nordbornholm af Hans Gornitzka
December 2004 sender Bornholms Museum ved Finn Ole Nielsen: ”Forslag om bevaring af landskabet omkring Danmarks største helleristningsfelt på Madsebakke imellem Allinge og Sandvig på Nordbornholm”.
Juni 2005 tager Byforeningen i Allinge-Sandvig initiativ til at sammenkalde interesserede parter og foreninger til fællesmøde med henblik på at danne en arbejdsgruppe med målet at synliggøre Nordbornholms seværdigheder med stianlæg. Området er specificeret med grænse fra Ndr. Borrelyngvej og Slotslyngvej til Hammershus, dog med området ”Knægten” inddraget på den sydlige side af Ndr. Borrelyngvej. I første omgang en kortlægning af helleristninger, gravhøje/-røser og stenbrud. Som repræsentant for Foreningen Bornholm deltager jeg.
Disse møder fortsættes ca. kvartalsvis, hvor der hele tiden bringes ny viden i omløb og flere personer er blevet inddraget undervejs gennem årene. Arbejdsgruppen er stadig aktiv.
Med baggrund i Finn Ole Nielsens forslag om bevaringen, kommer Danmarks Naturfredningsforening med et ”Fredningsforslag i Bornholms Regionskommune: Madsebakke-Hammersholm” i juni 2006, og Fredningsnævnet indkalder til besigtigelse af området den 27. juli 2006, desværre et tidspunkt hvor mange er på ferie.
I september 2006 modtager Foreningen Bornholm fra Fredningsnævnet indsigelsen fra Langebjerg ApS, der som bekendt er den største af de berørte parter i fredningsforslaget, med en indkaldelse til møde i retsbygningen på St. Torv i Rønne den 20. november samme år. Ved dette møde deltager H.V. Jørgensen og Hans Gornitzka på Foreningen Bornholms vegne og gør foreningens synspunkter gældende. Erstatningskravet fra Langebjerg ApS er på 41 mio. kroner sat op imod Fredningsnævnets tilbud på 2 mio. kroner.
Efter meget lange forhandlinger og vurderinger erklærer Fredningsnævnet, at det ikke er i stand til at gennemføre fredningen, da den vil blive for dyr. Denne kendelse kommer i maj 2008.
I juni 2008 anker Bornholms Museum ved Finn Ole Nielsen kendelsen til Naturklagenævnet.
Møderækken i Arbejdsgruppen på Nordbornholm fortsætter ufortrødent, og får bl.a. besøg af en samarbejdspartner fra Österlen i Skåne, Skov- og Naturstyrelsen ved Søren Friese og Vivi Granby fra Regionskommunen for blot at nævne nogle af de mange involverede parter. Vi får en præsentation af ansøgning til Friluftsrådets Naturrum ved konsulent fra OBH.
Undervejs er der gjort yderligere helleristningsfund, Skov- og Naturstyrelsen har opkøbt arealerne øst for Hammersholm og ned mod fredningen, og dermed sikret området og erklæret sig enig i den fortsatte udarbejdelse af stien i området. Fra fonde er der via Kulturarvsstyrelsen afsat store midler bl.a. til Madsebakkeområdet under projektet ”Danmarks Oldtid i Landskabet”. Mange gode indlæg med fortale for en fredning af dette kulturområde er kommet undervejs i processen, bl.a. fra Martin Stoltze: ”Toppen af Bornholm” og Mogens Jensen: ”Hvorfor bevare udsigten fra Madsebakke…?” og selvfølgelig fra Foreningen Bornholm, bl.a. som Synspunkt i Bornholms Tidende: ”Fredningssagen på Nordbornholm – vores kulturarv”.
Tirsdag den 19. maj 2009 var der så ved brev indkaldt til besigtigelse og efterfølgende offentligt møde på Strandhotellet i Sandvig af Naturklagenævnet, der efterfølgende samme aften ville komme med nævnets endelige beslutning. Beslutningen blev en enstemmig vedtagelse om at gennemføre fredningen, da området skønnes at være ”af national betydning”.
Det var en meget stor og meget glædelig dag for Bornholm.
Vendingen ”af national betydning” er i særdeleshed en skarp præcision, der ud over ordenes stærke betydning også betyder at Bornholms Regionskommune i udredning af fredningsomkostninger skal svare en væsentlig lavere andel, end ved en almindelig fredning.
Nu kan arbejdsgruppen begynde at arbejde hen imod en virkeliggørelse af sine visioner med området i samarbejde med Bornholms Museum, Bornholms Naturfredningsforening, Skov- og Naturstyrelsen, Bornholms Regionskommune for at nævne de vigtigste, med store forhåbninger til at midler nu vil kunne frembringes til dels etablering af stier og oplysningsinformationer og dels til videre undersøgelser i området og udgravninger.
Dette er altså status efter 4½ års arbejde, som Foreningen Bornholm har været involveret i og fortsætter med, her i juni måned 2009. Endnu er den endelig pris for fredningen ikke udmålt og godkendt.
Projektet hedder nu: ”Bronzealderlandskabet ved Madsebakke”.
Resten af året har gruppens arbejde ligget forholdsvis stille, da man har afventet fredningsforslagets endelige udformning. Gruppens arbejde genoptages i det nye år.
Tak skal lyde til alle, der har bidraget i hele denne periode.
Svartingedalen og Åhalsen
I de senere år har vi i dette afsnit skrevet, at formanden for lokalforeningen af Danmarks Naturfredningsforening, lektor Butzbach, og vi i Foreningen Bornholm er enige om at fare med lempe i denne fredningssag for ikke at komme i modsætningsforhold til lodsejerne langs Svartingedalen. Hertil kommer, at den store fredningssag fra Nordlandet har optaget meget af vor tid og vore kræfter.
Dog har sagen omkring Svartingedalen – Åhalsen – ikke ligget helt stille. Lektor Butzbach har bedt mig om ”ammunition”, så han kan argumentere, når tiden er inde. Jeg har fundet frem til, at man allerede i sommeren 1824, da Prins Christian Frederik besøgte Bornholm, viste ham Svartingedalen, hvor han viede råstoffet ”gnejs” sin opmærksomhed.
Ved samtaler med lidt ældre rutskerbo har jeg fundet frem til, at bornholmerne i årtierne op til og med Anden Verdenskrig ofte tog på skovtur til Åhalsen og Svartingedalen med ”Jettabulj”. Transportmidlerne var hestevogne, cykler, gåben, men også enkelte biler. På Åhalsegård kunne man dengang købe kaffe og forfriskninger.
Svartingedalen står foran fredning
Under receptionen den 2. december 2009, hvor Byforeningen for Rønne markerede sit 50-års jubilæum, kom formanden for Bornholms-afdelingen af Danmarks Naturfredningsforening, lektor J. Butzbach, hen til mig, og med et stort smil sagde han tak for vort gode samarbejde og min hjælp vedr. fredningen af Svartingedalen. Han formoder, at fredningen går i orden i den nærmere fremtid. Jeg gentog min glæde over at vi får fredet et par kilometre af bornholmsk ”urskov” med dens dyre- og planteliv.
Ovenstående kan vel også betragtes som et godt resultat, vor forening er ved at opnå efter et antal års besindigt og målbevidst arbejde.
”Finneløkken” – Slotslyngen – Martin Andersen-Nexø
I begyndelsen af november 2008 lykkedes det forfatteren, pensioneret lektor Frank Nielsen, at få udgivet sin interessante bog ”Finneløkken. Martin Andersen Nexø og spillet om Hammershus Slotslyng”, hvori bl.a. behandles proletarforfatteren Martin Andersen Nexøs økonomiske – måske snarere kapitalistiske – spekulationer vedrørende Slotslyngen i 1907. Det kan her bemærkes, at den nøgterne og korrekte lektor Lind vedrørende Slotslyngens overgang til Staten omkring 1907 skrev, at Foreningen Bornholm ”medvirkede” ved Statens køb af Slotslyngen, der blev lagt ind under Bornholms Statsskovdistrikt. Betegnelsen ”medvirkede” dækker rimeligvis over, at foreningen støttede Staten økonomisk. Vore arkiver indeholder dog intet stykke papir, hvori Staten siger tak for økonomisk støtte eller andre donationer.
”Finneløkken” udkom på Bornholms Tidendes Forlag, og da den efter et par måneders forløb ikke var blevet anmeldt i ”Tidende”, skrev jeg et brev til avisens flittige chefredaktør, Dan Qvitzau, og bad ham om at anmelde bogen eller bede en anden om at gøre det.
Den 15. maj bragte ”Tidende” en forholdsvis kort anmeldelse af ”Finneløkken” skrevet af lektor og journalist Kirsten Seeger. Denne anmeldelse opildnede lektor Frank Nielsen til at skrive en ny og yderligere engageret artikel om Martin Andersen Nexø og Slotslyngen. Foreningen Bornholm opnåede således yderlige en omtale af foreningens gamle Slotslyngs-engagement. Vi har sammenlagt støttet bogudgivelsen med 4.000 kroner.
Her kan jeg ikke længere nære mig! Jeg har lyst til at tilføje en anden facet af Martin Andersen-Nexø. Jeg har læst et sted, at topbolsjevikkerne i Kreml så meget skævt til denne verdensberømte proletarforfatter, der pyntede sig med butterfly og andre borgerlige symboler og manerer. Man betragtede ham med mistro som en bourgeois eller ”burgøjser”. Dog modtog man i Kreml meget gerne gennem årene hans forfatterhonorarer, der sendtes som støtte til et børnehjem i Samara.
Det bemærkes, at Frank Nielsen ikke anvender bindestreg mellem Andersen og Nexø.
Formanden har nyligt fundet i arkivet fra 1907: ”Foreningen har været medvirkende ved Nationalmuseets køb af Slotslyngen”. Dette er rimeligvis et notat af rektor Koefoed. I regnskabet for 1907 står: ”Udlagt i anledning af købene ved Hammeren kr. 396,35.” Dette tal skal multipliceres med 55 for at nå frem til 2006-priser, d.v.s. kr. 21.798,25. Disse oplysninger underbygger muligvis lektor Linds pæne bemærkning, at Foreningen Bornholm ”medvirkede” ved statens køb af Slotslyngen.
Bevaring af minder fra Anden Verdenskrig
Det er blevet sagt og skrev, at Foreningen Bornholm aldrig ligger stille – i hvert fald ikke ret længe ad gangen. Vi har altid en eller flere opgaver, vi søger at løse hen ad vejen.
I en årrække har vi i bestyrelsen diskuteret den følsomme opgave med bevaring af de endnu synlige minder fra Anden Verdenskrig. Tilbage i tiden var der ældre modstandsfolk, der ville melde sig ud af foreningen, dersom vi ville passe på visse minder om tyskernes besættelse! Det er jo ingen hemmelighed, at Bornholm midt ude i Østersøen var af stor strategisk betydning for de krigsførende parter såvel de vestallierede og Sovjetunionen og ikke mindst Nazi-Tyskland, der i krigens sidste måneder satte besiddelsen af Bornholm højere end visse kyststrækninger på de pommerske kyster! Det kan der skrives tykke bøger om.
På Dueodde findes endnu to kæmpemæssige kanonfundamenter fra et 38 cm kystartillerikanonbatteri, som selveste hr. føreren, Adolf Hitler, gav ordre til at opføre i oktober l940. Batteriet skulle være med til at spærre den sovjetrussiske overfladeflåde inde i den østlige Østersø. Herom kan læses nærmere i en artikel, jeg skrev i Jul på Bornholm for nogle år siden.
Cementkolosserne findes stadig på Dueodde, men den bornholmske kommunale administration og matrikulering af bygningsværkerne siden 1945 må vist siges at grænse til det kaotiske. En kommende fredningssag kan derfor blive meget indviklet. På Jyllands vestkyst og langs Jammerbugten har jyderne bevaret flere anlæg, som nu er turistattraktioner, men noget sådant har vi ikke kunnet finde ud af på Bornholm, der besøges af tusinder af turister.
Fortrinsvis i Klemensker Sogn, nemlig i den såkaldte Skrubbelejr, men også i Simblegårdsbakkerne opførte tyskerne i 1942 – 45 en af deres mest moderne og effektive radarstationer, der kunne spore og identificere de store vestallierede bombeflyformationer, der durrede hen over Bornholm for at knuse Nazi-Tysklands krigsindustri og import af jernmalm. Denne moderne radarstation medvirkede ved ledelsen af det stærke, tyske luftværnsartilleri samt lyskastertjenesten, og stationen kunne tilmed være med til at lede det stærke tyske natjagerflyvevåben i dets dødbringende angreb på de store, tunge, vestallierede bombeformationer. Skrubbelejrens radarer kan have forvoldt de vestallierede grusomme tab.
Den 16. maj havde vi i bestyrelsen en lille ekskursion til nogle af de sidste bygningsrester i Skrubbelejren, hvor vi tilmed var så heldige, at ejeren af jorden, gårdejer Claus Kofoed Hansen sluttede sig til os og hjalp os og informerede os.
Vi er i bestyrelsen enige om, at vi sammen med Forsvarsmuseet på Bornholm og dets støtteforening ”Kastellets Venner” i fællesskab skal se nærmere på, hvordan vi bevarer og beskytter visse af disse krigshistoriske minder. Vi har hidtil ikke været gode nok. ”Vivra, verra”
Naturpleje
De ganske store, fortrinsvis naturskønne kyst- og klippearealer, som Foreningen Bornholm i sine første virksomhedsår opkøbte på Hammeren, ved Helligdommen og lidt senere også ved Jons Kapel, blev servitutbelagt, og offentligheden fik adgang til områderne. En servitutbelægning virkede faktisk dengang som den senere naturfredningslov, der først kom i 1917.
I 1930-erne fredede Foreningen Bornholm i tre tempi omkring to tredjedele af Paradisbakkerne eller Ibsker Højlyng, som de kaldtes. Vor forening fredede også naturreservatet Ølene og Nørremark i Ibsker.
Det var især Foreningen Bornholms Neksø-afdeling, som gjorde ”bakkerne” offentligt tilgængelige. Frivilligt personel mødte op med redskaber og anlagde stier, trapper, gelændere og opsatte skilte og vejvisermærker i forskellige farver. I gamle avisårgange kan man finde notater om, at Etatsrådinde Marie Kofoeds Legat til almennyttig Anvendelse paa Bornholm bevilgede beløb på helt op til 1.000 kroner, som så blev anvendt til indkøb af materialer.
Efter et halvt århundredes forløb har vi i vor forening sammen med statsskovvæsenet og de kommunale myndigheder måttet sande, at den naturlige vækst i de fredede arealer så aldeles har taget overhånd og har udvisket landskabsformer i forbindelse med vore markante sprækkedale og har tilsløret skønne udsigter fra vore kystpartier og ud over havet.
Vor forening har i den sidste halve snes år haft opmærksomheden rettet mod ”den grønne pest”, som den er blevet kaldt, og vi har fået institutioneret et årligt gensidigt informationsmøde med regionskommunens initiativrige skovfoged Ole Holm Pedersen. Det er vor hensigt også at tilbyde Skov- og Naturstyrelsen vort samarbejde.
Vor forenings talsmand og koordinator på naturplejeområdet er Finn Bræstrup Karlsen, som i de senere år har givet en orientering ved generalforsamlingerne. I år skriver han:
Indlæg om naturpleje af Finn Bræstrup Karlsen
I en artikel i Bornholms Tidendes tillæg skrev vi for et par år siden om det manglende udsyn og overblik, som den tiltagende bevoksning med træer og buske har betydet for de bornholmske landskaber. Vi gav eksempler på, hvorledes rydning og afgræsning nogle steder havde modvirket det manglende udsyn, f.eks. ved mindestenen for etatsrådinde Marie Kofoed i Almindingen og de afgræssede landskaber i Slotslyngen.
Vi nævnte også ved den lejlighed, at en del rastepladser var anlagt som ”udkigspladser” hvor ”udkigget” gennem årene var forsvundet, fordi naboområderne var blevet tilplantet med grantræer, eller den almindelige bevoksning blot var skudt i vejret.
Her kan vi glæde os over, at regionskommunen straks ryddede en del træer ved rastepladsen ved Baunet, Aarsdale, så der nu igen er god udsigt over den smukke skærgårdskyst op langs Bornholms østkyst.
For nogle år siden ryddede Regionskommunen ligeledes nogle strækninger på det centrale Dueodde, så den hvide klit igen kunne ses. Det gav en smuk udsigt fra Den Gamle Redningssti hen mod fyret og ud over klitterne. Her i foråret har man så fortsat denne rydning og har fældet en mængde træer i området langs redningsstien, næsten helt ned til kysten. For tiden er man ved at hakke træerne til flis og skaffe dem væk. Det vil helt sikkert være med til at give overblik over områder, som i mange år har været groet til. Det tager måske et stykke tid, inden vi alle har vænnet os til det, men så kan vi glæde os over, at store dele af det centrale Dueodde igen har fået sit oprindelige præg.
Foreningen har også glædet sig over det store arbejde, der gennem de seneste år er gjort med rydning af området ved Aarsdale Ret. Paradisbakkerne har som før nævnt altid været genstand for Foreningen Bornholms opmærksomhed og indsats, og det er en fornøjelse at se, hvor smukt dette område tager sig ud. Der er måske ikke så mange som har set det længe, for området er lidt vanskeligt at komme til. Der skal gås ret langt, og stierne i selve området kræver en del fodfærdighed!
Vi har på vores årlige møde med Regionskommunen og skovfoged Ole Holm Pedersen spurgt, om man kunne forbedre adgangsvejene til området, eller evt. finde andre adgangsveje, hvor man kunne komme lidt tættere på området. Naturligvis i et godt samarbejde med lodsejerne. Aarsdale Ret i Paradisbakkerne (Højlyngen) er et godt eksempel på et stykke natur, som gennem rydning stadig har bevaret noget af sit oprindelige præg. Det burde rigtig mange have mulighed for at se.
Naturgruppen under Teknik og Miljø har i øvrigt mange planlagte naturplejearbejder i 2009 vedr. Bornholms landskaber, stier, botanik, fortid og geologi. Foreningen Bornholm er særdeles taknemlig, fordi vi bliver orienteret om disse planer, og fordi vi derved får lejlighed til at kommentere dem og evt. stille yderligere forslag.
Møllebevaring
Ved bestyrelsesmødet den 16. september gav vor mølleekspert, Niels-Holger Larsen, foruden en detaljeret orientering om Melstedmøllen også en orientering om andre møller, vi har interesse i, såsom:
Vandmøllen i Vang: Der er sendt et forslag til istandsættelse over til Kulturarvsstyrelsen. Forslaget handler kun om selve møllebygningen og dens allernærmeste omgivelser. I foreningen håber vi i årene fremover at kunne få retableret mindst én – helst flere – af de gamle mølledamme langs tilløbsbækken oven for vandmøllen, men det kan blive et stort og dyrt projekt, der kræver samarbejde med andre myndigheder. Der vil komme en ekspert på dette område herover for at se på vandmøllen i Vang og vandmøllen ved Slusegård.
Pedersker Kirkemølle: Møllebygger Mikael Jensen vil komme en tur til Bornholm og besigtige denne mølles vindrose.
Saxebro Mølle med bageri: Vi har god kontakt med den nye ejer, Pia Stærmose i Boderne. Det forventes, at der snart vil blive isat nye døre og vinduer, og der er planer om nænsom bevaring af det gamle bageri, hvor kongefamilien indgik i kundekredsen. Vor forening ser roligt den fremtidige udvikling i møde.
Egeby Stubmølle: Der skal – desværre – fældes et egetræ, som tager vinden fra møllen. Møllen præsenterer sig nydeligt mod sydhimlen.
Røbro Mølle med gammel petroleumsmotor: Niels-Holger nævnede ikke denne mølle, men undertegnede formand kan oplyse, at vi flere gange har støttet ejeren økonomisk, så han kunne gøre sin mølle tæt mod vind og vejr, regn og sne, men vi lader også skinne igennem over for ejeren, der er håndværksmester, at vi meget gerne vil se et bedre bevaringsarbejde fra hans side. Vort gamle, nu afdøde æresmedlem Axel Gornitzka sagde, at Røbro Mølles landskabelige værdi er meget høj især set fra søen.
”Dansk Mølledag”: Vor forening har i en årrække deltaget i arrangementerne omkring mølledagen i juni måned, hvor vi med glæde og stolthed fremviser Egeby Stubmølle i funktion. Ildsjælen i fremvisningen er vor mølleekspert, Niels-Holger Larsen, godt assisteret af vor næstformand, Hans Gornitzka. Niels-Holger udarbejder en samlet aktivitetsoversigt over dagen og indsender en annonce til dagspressen. Vor forening betaler annonceringen. Denne løsning betragter vi som en lille hilsen og tak for godt samarbejde til mølleforeninger og mølleejere på Bornholm.
Genindvielse af vor stubmølle ved Landbrugsmuseet Melstedgård, hvor ”Tajnamøllan” bliver til ”Melstedmøllan” eller ”Mælstâtrøntan”
Søndag den 21. juni havde Foreningen Bornholm igen en stor dag.
Stubmøllen i Tejn er for længst forsigtigt nedtaget fra sin standplads, hvor den mest blev beset af hundeluftere. Mølledelene er varsomt transporteret til Landbrugsmuseets område i Melsted, hvor de blev omhyggeligt fotograferet og registreret. Alle dele – store som små – er blevet nøjagtigt eftergået og renoverede. Møllen stod igen den 21. juni på sin ejendommelige sokkel genopført på bakkeåsen syd for Melstedgård. Foreningen Bornholm ejer stadig stubmøllen, og det var undertegnede formand en stor glæde at kunne genindvie stubmøllen på sit nye ståsted, men nu et ståsted, hvor den kan beses og besøges, og hvor man kulturhistorisk kan fremvise, hvordan bornholmsk mølleri med ”skroning” (grutning) til dyrefoder og mel til brød for mennesker blev fremstillet så sent som under Anden Verdenskrig.
Foreningen Bornholm overlader imidlertid gerne og trygt fremvisningen af møllen og dens inventar til Landbrugsmuseet!
Rent symbolsk stod museumsleder Ann Vibeke Knudsen og undertegnede sammen oppe på en gammel bornholmsk møllesten af balkasandsten, da jeg udbragte et leve for ”Mælstâtrøntan”.
Melsted er et gammelt fiskerleje, og de bornholmske fiskere turde tilbage i tiden ikke bruge ordet ”mølle” om en vejrmølle, når de var på havet, da det kunne bringe uheld evt. med druknedøden til følge. De brugte ordet ”trønta”. (se Espersens bornholmske ordbog s. 363). Min onkel, Thor Morten Ipsen, født i Melsted 1892 og energisk fisker i Melsted i hele sit lange arbejdsliv, har bekræftet ovenstående opfattelse/overtro for mig.
I løbet af sommeren 2009 blev ”Mælstâtrøntan” inkorporeret i Landbrugsmuseets ugentlige fremvisningsprogrammer, hvilket glæder os!
Det er en glæde for Foreningen Bornholm, at den gamle stubmølle efter flytning fra sit skjul i Tejn og renovering på Landbrugsmuseet med efterfølgende genrejsning på sin bakkekam, nu kan blive beset og betragtet som en seværdighed og gøre gavntjeneste som et arbejdende kulturhistorisk minde om en detalje inden for Bornholms næringsliv.
Hotel Klippen
Ved et bestyrelsesmøde den 16. september gav vor tals- og kontaktmand vedr. projektet omkring Pension ”Klippen” i Gudhjem flg. beroligende orientering og vurdering: Ejendommen og hele projektet er sat til salg. Iflg. Niels-Holgers opfattelse har Gudhjem By- og Mindeforening fat i ”den lange ende”, og så kan vi i vor forening vist godt være rolige. Niels-Holger har god kontakt med flere arkitekter i nærområdet. Se seneste nyt her
Royal indvielse af Rispebjerg af Hans Gornitzka
Fredag den 10. oktober havde Skov- og Naturstyrelsen inviteret Foreningen Bornholm, repræsenteret ved næstformanden, til royal indvielse af Rispebjerg. H.M. Dronning Margrethe II ankom standsmæssigt i åben hestetrukket vogn sammen med Miljøminister Troels Lund Poulsen og Skovrider Søren Friese. Det var en flot efterårsdag, oktober taget i betragtning, hvor rigtig mange bornholmere var mødt op for at overvære indvielsen. Telt til selskabet var rejst og alle så dronningen indvi det nye ”kultudstillingstårn” ved at skære snoren over med en flintekniv fundet i området efter taler af Søren Friese og Troels Lund Poulsen. Efterfølgende viste arkæolog ved Bornholms Museum Finn Ole Nielsen selskabet rundt i det store område. Det var en fornøjelse at opleve en så dybt engageret og spørgelysten dronning, man mærkede virkelig, at her var dronningen på sine personlige interessers hjemmebane. Flot at have en så interesseret regent. Tilbage i 1960’erne var Prinsesse Margrethe med til udgravningerne ved Slusegård, dengang sammen med arkæologistuderende Svend Kramp, så på mange områder har der været en stor gensynsglæde med den bornholmske arkæologi. Arrangementet sluttede i teltet med kaffe og en til lejligheden speciel lagkage med billede af kulttårnet.
Ved tårnet er der nu opsat en mindeplade efter Etatsrådinde Marie Louise Kofoed 1760-1838 med teksten:
”Dette tårn er opført 2008 med støtte af de sidste midler af ”Etatsrådinde Marie Kofoeds legat til almennyttig anvendelse paa Bornholm”. Stiftet 1825 – Opløst 2008.”
Rispebjerg er blevet et fantastisk stykke dansk kulturhistorie, flot fortalt med plancher oppe i tårnet, hvorfra der er en storslået udsigt mod Slusegård og helt til havet. For de der ikke har været der endnu, venter der en flot oplevelse. Det kan anbefales at tage kaffekurven med og sætte sig og lade sig fordybe over dette steds lange historie fra oldtiden til i dag.
Miljøministerens tale ved indvielsen af det historiske naturområde Rispebjerg
– Det talte ord gælder – Af miljøminister Troels Lund Poulsen
”Deres Majestæt, alle I som er kommet her til Rispebjerg.
I dag fejrer vi mødet mellem historie og natur. Her i et smukt, fredfyldt efterårslandskab indvier vi nu det, man kunne kalde et vindue til en tid, som var langt mindre fredelig. En tid, hvor forholdet til naturen var anderledes nært – ja, faktisk en livsnødvendighed.
For næsten 5000 år siden – i en tid, hvor de første pyramider voksede ud af Egyptens sand – opførte man her på Rispebjerg et tempel. En hyldest til naturens kraft og liv. Man fejrede solen, der lokkede de livsvigtige afgrøder op af jorden.
Naturen var i stenalderen ikke rekreativ – den var både byggemarked, købmand og kirke. Den leverede alt, hvad der skulle til for at leve og overleve.
Selvom man må erkende, at det bornholmske byggeri måske står lidt tilbage for det egyptiske, så har pladsen og templet her været imponerende. Det tårn, Hendes Majestæt Dronningen om et øjeblik skal indvie, giver os en fornemmelse af, hvor enestående, bygningsværkerne har været.
Rispebjerg var i stenalderen et magisk, helligt sted. Senere – i jernalderen – blev det et tilflugtssted. En omhyggeligt befæstet ringborg. Et symbol på urolige tider. Bornholms største forsvarsværk fra den tid. Det var en tid, hvor gæster kom hertil ikke med turistguiden, men med sværdet i hånden. Det har været voldsomme år. Omkring os ligger borgens første forsvarere begravet. Som Hendes Majestæt også vil kunne bevidne finder vi flere af deres fæller på Slusegård gravplads kort herfra.
Vi finder altså her på Rispebjerg helt unikke aftryk af en bornholmsk historie, som strækker sig næsten 5000 år tilbage i tiden. En historie om tro, krig, overlevelse, men også om naturens rolle som beskytter og livgiver.
En så voldsom og spændende historie fortjener at blive bevaret og viderefortalt.
Den videre fortælling starter vi på i dag.
At det kan ske skyldes ikke mindst et tæt og godt samarbejde med mange og meget engagerede interessenter: Bornholms Museum, naboer i landbruget, borgerforeninger, virksomheder. Tak for jeres ildhu og store engagement.
Jeg håber, at I alle vil benytte jer af muligheden for at få et kig ind i fortiden – at mærke historien sive op af jorden. Jeg håber også, I vil tage venner, børn og børnebørn med. Og at I vil vise besøgende udefra herhen.
Rispebjerg skal blive endnu en af de historiske skatte – endnu en af de store naturoplevelser – som hvert år trækker mange gæster her til øen – og som jo nok er en af grundene til, at Bornholm også er kommet med i den naturkanon, jeg kunne afsløre i går.
Her mødes historie og natur. Og her mødes fortid og nutid. Jeg ønsker alle god fornøjelse med at skrive videre på Rispebjergs historie i årene fremover.
Med de ord overrækker jeg denne ”flintekniv” til Hendes Majestæt Dronningen og beder Hendes Majestæt om at indvie Rispebjerg.”
TAK
Her på den årlige generalforsamling plejer Foreningen Bornholm iflg. traditionen – at takke samarbejdspartnere m.fl. for velvilje og godt samarbejde i det forløbne virksomhedsår.
Her skal lyde stor tak til:
– Statsforvaltningen Hovedstaden, Afdelingskontoret Bornholm, fordi det hædrede Foreningen Bornholm ved ærefuldt at udpege foreningen til sammen med Skov- og Naturstyrelsen på Bornholm og Bornholms Museum at koordinere og synliggøre anvendelsen af den kapital, der blev tilbage efter ophævelsen af Etatsrådinde Marie Kofoeds Legat til almen Anvendelse paa Bornholm. Det er foreningen en æressag at hædre vor store landsmandinde.
– Skov- og Naturstyrelsen på Bornholm for god forståelse og godt samarbejde.
– Bornholms Regionskommune – personificeret ved skovfoged Ole Holm Pedersen – for godt og kreativt samarbejde vedrørende naturpleje.
– Bornholms Museum for et opfindsomt og godt samarbejde især vedrørende flytning og genopbygning af ”Tajnamøllan” og dens videre anvendelse i folkeoplysningens tjeneste.
– Mølleejerne og møllevennerne rundt omkring på Bornholm for deres store og bekostelige indsats i bevaringsarbejdet.
– Bornholms Tidende, der viser os positiv interesse.
– Vore medlemmer over det ganske land for deres interesse og trofasthed, og
– alle mine medarbejdere i bestyrelsen, der nu i over 30 år har udvist psykisk råstyrke til uden nævneværdigt stress at kunne holde mig ud.
TILBAGEBLIK
Undertegnede har siddet i Foreningen Bornholms bestyrelse siden 1977, og jeg mindes ikke noget år, hvor vi har opnået så mange og så gode driftsresultater som i 2009. Ved at granske lidt i arkivets årsberetninger lægger man mærke til året 1907, hvor den samlede bestyrelse kautionerede for lån på omkring 100.000 kr. for at få servitutbelagt/fredet godt 200 td. land øst for Hammershus Ruiner. Disse 100.000 kr. skal multipliceres med 55 for at nå frem til 2006-priser!
Disse to virksomhedsår står som toppunkter i vor 103-årige historie. Da resultaterne i 2009 hidrører fra et antal af vore arbejdsområder, kan året 2009 måske udpeges som vort resultatrigeste år hidtil.
Stor, stor tak til de ildsjæle, der har fremskaffet de gode resultater for Foreningen Bornholm.
H.V. Jørgensen, formand
Formandens medlemsorientering om driftsåret 2009
H.V. Jørgensen:
Ved generalforsamlingen den 17. juni 2009 ved Pedersker Mølle havde formandsberetningens første punkt betegnelsen ”Støtanker omkring medlemsorientering”.
Idéen blev modtaget med velvilje og er nu sat i værk. Denne medlemsorientering er derfor en sammentrængning af formandsberetningen for driftsåret 2009-10 efterfulgt af indlæg om den gode og positive udvikling, der har præget foreningens arbejde.
Ekskursion til Rispebjerg og Ringborgen med generalforsamling i Pedersker
Bestyrelsen havde valgt at afholde sin generalforsamling den 17. juni i Pakhuset hos Pedersker Lokalforening tæt ved Kirkemøllen. Ekskursionen gik til Rispebjerg og Ringborgen med de enestående arkæologiske fund, som blev fremragende beskrevet og fremvist af journalist, lokalhistoriker og tidligere arkæologistuderende Svend Kramp, der i den skønne sommeraften gav de over 70 deltagere en animerende kulturhistorisk oplevelse. Da deltagernes interesse var overvældende, trak besøget på Rispebjerg længere ud end beregnet.
At samle over 70 deltagere til en ekskursion ude i det bornholmske landskab en sommeraften er vist nok en ny rekord i foreningens godt 100-årige historie. Ingen notater i arkiver kan fremvise tilnærmelsesvis så stort et deltagertal.
”Støtanker” omkring medlemsorientering
Siden vort 100-års jubilæum og udgivelsen af vor interessante jubilæumsbog i november 2006 er det lykkedes for os i Foreningen Bornholm godt og vel at fordoble vort medlemstal. Under jubilæumsfesten bad et af vore markante, mandlige medlemmer på Nordlandet om ordet, og han foreslog på munter vis, at de mandlige medlemmer i foreningen bør melde deres hustruer med som medlemmer! Det er der faktisk mange, der har gjort, og vor raske kasserer er klar til at registrere endnu flere.
I tidens løb har et antal af vore medlemmer og deltagere i vore arrangementer ytret sig positivt dels om vore ekskursioner og dels om selve afviklingen af vore generalforsamlinger med deres hyggelige atmosfære og det sociale samvær. Jeg mindes, at vor gamle, hyggelige formand, William Harild, under den sidste generalforsamling, hvor han deltog, på hyggelig vis foreslog, at der bør skrives en sang til eller om Foreningen Bornholm. Desværre nåede han ikke selv at skrive en sådan sang, skønt han havde evner til det.
I bestyrelsen har vi flere gange talt om, at de 30 – 40 medlemmer, der har tid eller lejlighed til at deltage i vore generalforsamlinger med ekskursioner kun udgør ca. 20% af vort medlemstal. Det store flertal må derfor nøjes med det referat, der evt. kommer i avisen. I bestyrelsen vil vi søge at rette lidt op på denne sag. Vi har her i maj juni måned 2009 sammen med kontingentopkrævningen udsendt en ”orientering” om vore anstrengelser i det forløbne virksomhedsår 2008. Herved håber vi, at vore op mod 250 medlemmer over det ganske land kan få et klarere billede af, hvad vi foretager os, og hvad vi opnår.
Denne informationsform er blevet så godt modtaget, at den vil fortsætte fremover.
Vore medlemmer er altid velkomne til at komme med nye idéer til bestyrelsen.
Jubilæumsbogen kan købes ved henvendelse til foreningens kasserer Niels Thrane: foreningen.bornholm@gmail.com
Fredning på Nordlandet
I umindelige tider har der i Foreningen Bornholms årsberetninger figureret et afsnit som har omhandlet problemer på Nordlandet, såsom badestranden, badefaciliteterne, Sandvigbugten ”Oasâninj”, stenbrydning, adgangsveje og stier, og så naturligvis landskabsfredning, bevaring og offentlig adgang til Danmarks suverænt største og interessanteste område med helleristninger. Disse unikke kulturminders fredning og bevarelse samt sikring af offentlig adgang til dem står direkte i vor forenings formålsparagraf, §3, fra nov. 1906. Det skal her endnu en gang fremhæves, at Foreningen Bornholm i marts-april 1907 som aldeles nystiftet forening med en tom pengekasse formåede at rejse en efter tidens forhold virkelig stor kapital, så man kunne servitutbelægge, d.v.s. frede, mere end 200 tønder land øst for Hammershus Ruiner. Foreningens daværende bestyrelse kautionerede for den store sum. Denne store servitutbelægning har i over 100 år skærmet de områder, der nu er søgt fredede.
Foreningen Bornholms repræsentant og talsmand i den store fredningssag har været – og er stadig – foreningens næstformand Hans Gornitzka, som fortjener stor, stor tak for sin ildhu. Vi lader ham runde nordlandsafsnittet af:
Gruppearbejde med henblik på fredning på Nordbornholm af Hans Gornitzka
December 2004 sender Bornholms Museum ved Finn Ole Nielsen: ”Forslag om bevaring af landskabet omkring Danmarks største helleristningsfelt på Madsebakke imellem Allinge og Sandvig på Nordbornholm”.
Juni 2005 tager Byforeningen i Allinge-Sandvig initiativ til at sammenkalde interesserede parter og foreninger til fællesmøde med henblik på at danne en arbejdsgruppe med målet at synliggøre Nordbornholms seværdigheder med stianlæg. Området er specificeret med grænse fra Ndr. Borrelyngvej og Slotslyngvej til Hammershus, dog med området ”Knægten” inddraget på den sydlige side af Ndr. Borrelyngvej. I første omgang en kortlægning af helleristninger, gravhøje/-røser og stenbrud. Som repræsentant for Foreningen Bornholm deltager jeg.
Disse møder fortsættes ca. kvartalsvis, hvor der hele tiden bringes ny viden i omløb og flere personer er blevet inddraget undervejs gennem årene. Arbejdsgruppen er stadig aktiv.
Med baggrund i Finn Ole Nielsens forslag om bevaringen, kommer Danmarks Naturfredningsforening med et ”Fredningsforslag i Bornholms Regionskommune: Madsebakke-Hammersholm” i juni 2006, og Fredningsnævnet indkalder til besigtigelse af området den 27. juli 2006, desværre et tidspunkt hvor mange er på ferie.
I september 2006 modtager Foreningen Bornholm fra Fredningsnævnet indsigelsen fra Langebjerg ApS, der som bekendt er den største af de berørte parter i fredningsforslaget, med en indkaldelse til møde i retsbygningen på St. Torv i Rønne den 20. november samme år. Ved dette møde deltager H.V. Jørgensen og Hans Gornitzka på Foreningen Bornholms vegne og gør foreningens synspunkter gældende. Erstatningskravet fra Langebjerg ApS er på 41 mio. kroner sat op imod Fredningsnævnets tilbud på 2 mio. kroner.
Efter meget lange forhandlinger og vurderinger erklærer Fredningsnævnet, at det ikke er i stand til at gennemføre fredningen, da den vil blive for dyr. Denne kendelse kommer i maj 2008.
I juni 2008 anker Bornholms Museum ved Finn Ole Nielsen kendelsen til Naturklagenævnet.
Møderækken i Arbejdsgruppen på Nordbornholm fortsætter ufortrødent, og får bl.a. besøg af en samarbejdspartner fra Österlen i Skåne, Skov- og Naturstyrelsen ved Søren Friese og Vivi Granby fra Regionskommunen for blot at nævne nogle af de mange involverede parter. Vi får en præsentation af ansøgning til Friluftsrådets Naturrum ved konsulent fra OBH.
Undervejs er der gjort yderligere helleristningsfund, Skov- og Naturstyrelsen har opkøbt arealerne øst for Hammersholm og ned mod fredningen, og dermed sikret området og erklæret sig enig i den fortsatte udarbejdelse af stien i området. Fra fonde er der via Kulturarvsstyrelsen afsat store midler bl.a. til Madsebakkeområdet under projektet ”Danmarks Oldtid i Landskabet”. Mange gode indlæg med fortale for en fredning af dette kulturområde er kommet undervejs i processen, bl.a. fra Martin Stoltze: ”Toppen af Bornholm” og Mogens Jensen: ”Hvorfor bevare udsigten fra Madsebakke…?” og selvfølgelig fra Foreningen Bornholm, bl.a. som Synspunkt i Bornholms Tidende: ”Fredningssagen på Nordbornholm – vores kulturarv”.
Tirsdag den 19. maj 2009 var der så ved brev indkaldt til besigtigelse og efterfølgende offentligt møde på Strandhotellet i Sandvig af Naturklagenævnet, der efterfølgende samme aften ville komme med nævnets endelige beslutning. Beslutningen blev en enstemmig vedtagelse om at gennemføre fredningen, da området skønnes at være ”af national betydning”.
Det var en meget stor og meget glædelig dag for Bornholm.
Vendingen ”af national betydning” er i særdeleshed en skarp præcision, der ud over ordenes stærke betydning også betyder at Bornholms Regionskommune i udredning af fredningsomkostninger skal svare en væsentlig lavere andel, end ved en almindelig fredning.
Nu kan arbejdsgruppen begynde at arbejde hen imod en virkeliggørelse af sine visioner med området i samarbejde med Bornholms Museum, Bornholms Naturfredningsforening, Skov- og Naturstyrelsen, Bornholms Regionskommune for at nævne de vigtigste, med store forhåbninger til at midler nu vil kunne frembringes til dels etablering af stier og oplysningsinformationer og dels til videre undersøgelser i området og udgravninger.
Dette er altså status efter 4½ års arbejde, som Foreningen Bornholm har været involveret i og fortsætter med, her i juni måned 2009. Endnu er den endelig pris for fredningen ikke udmålt og godkendt.
Projektet hedder nu: ”Bronzealderlandskabet ved Madsebakke”.
Resten af året har gruppens arbejde ligget forholdsvis stille, da man har afventet fredningsforslagets endelige udformning. Gruppens arbejde genoptages i det nye år.
Tak skal lyde til alle, der har bidraget i hele denne periode.
Svartingedalen og Åhalsen
I de senere år har vi i dette afsnit skrevet, at formanden for lokalforeningen af Danmarks Naturfredningsforening, lektor Butzbach, og vi i Foreningen Bornholm er enige om at fare med lempe i denne fredningssag for ikke at komme i modsætningsforhold til lodsejerne langs Svartingedalen. Hertil kommer, at den store fredningssag fra Nordlandet har optaget meget af vor tid og vore kræfter.
Dog har sagen omkring Svartingedalen – Åhalsen – ikke ligget helt stille. Lektor Butzbach har bedt mig om ”ammunition”, så han kan argumentere, når tiden er inde. Jeg har fundet frem til, at man allerede i sommeren 1824, da Prins Christian Frederik besøgte Bornholm, viste ham Svartingedalen, hvor han viede råstoffet ”gnejs” sin opmærksomhed.
Ved samtaler med lidt ældre rutskerbo har jeg fundet frem til, at bornholmerne i årtierne op til og med Anden Verdenskrig ofte tog på skovtur til Åhalsen og Svartingedalen med ”Jettabulj”. Transportmidlerne var hestevogne, cykler, gåben, men også enkelte biler. På Åhalsegård kunne man dengang købe kaffe og forfriskninger.
Svartingedalen står foran fredning
Under receptionen den 2. december 2009, hvor Byforeningen for Rønne markerede sit 50-års jubilæum, kom formanden for Bornholms-afdelingen af Danmarks Naturfredningsforening, lektor J. Butzbach, hen til mig, og med et stort smil sagde han tak for vort gode samarbejde og min hjælp vedr. fredningen af Svartingedalen. Han formoder, at fredningen går i orden i den nærmere fremtid. Jeg gentog min glæde over at vi får fredet et par kilometre af bornholmsk ”urskov” med dens dyre- og planteliv.
Ovenstående kan vel også betragtes som et godt resultat, vor forening er ved at opnå efter et antal års besindigt og målbevidst arbejde.
”Finneløkken” – Slotslyngen – Martin Andersen-Nexø
I begyndelsen af november 2008 lykkedes det forfatteren, pensioneret lektor Frank Nielsen, at få udgivet sin interessante bog ”Finneløkken. Martin Andersen Nexø og spillet om Hammershus Slotslyng”, hvori bl.a. behandles proletarforfatteren Martin Andersen Nexøs økonomiske – måske snarere kapitalistiske – spekulationer vedrørende Slotslyngen i 1907. Det kan her bemærkes, at den nøgterne og korrekte lektor Lind vedrørende Slotslyngens overgang til Staten omkring 1907 skrev, at Foreningen Bornholm ”medvirkede” ved Statens køb af Slotslyngen, der blev lagt ind under Bornholms Statsskovdistrikt. Betegnelsen ”medvirkede” dækker rimeligvis over, at foreningen støttede Staten økonomisk. Vore arkiver indeholder dog intet stykke papir, hvori Staten siger tak for økonomisk støtte eller andre donationer.
”Finneløkken” udkom på Bornholms Tidendes Forlag, og da den efter et par måneders forløb ikke var blevet anmeldt i ”Tidende”, skrev jeg et brev til avisens flittige chefredaktør, Dan Qvitzau, og bad ham om at anmelde bogen eller bede en anden om at gøre det.
Den 15. maj bragte ”Tidende” en forholdsvis kort anmeldelse af ”Finneløkken” skrevet af lektor og journalist Kirsten Seeger. Denne anmeldelse opildnede lektor Frank Nielsen til at skrive en ny og yderligere engageret artikel om Martin Andersen Nexø og Slotslyngen. Foreningen Bornholm opnåede således yderlige en omtale af foreningens gamle Slotslyngs-engagement. Vi har sammenlagt støttet bogudgivelsen med 4.000 kroner.
Her kan jeg ikke længere nære mig! Jeg har lyst til at tilføje en anden facet af Martin Andersen-Nexø. Jeg har læst et sted, at topbolsjevikkerne i Kreml så meget skævt til denne verdensberømte proletarforfatter, der pyntede sig med butterfly og andre borgerlige symboler og manerer. Man betragtede ham med mistro som en bourgeois eller ”burgøjser”. Dog modtog man i Kreml meget gerne gennem årene hans forfatterhonorarer, der sendtes som støtte til et børnehjem i Samara.
Det bemærkes, at Frank Nielsen ikke anvender bindestreg mellem Andersen og Nexø.
Formanden har nyligt fundet i arkivet fra 1907: ”Foreningen har været medvirkende ved Nationalmuseets køb af Slotslyngen”. Dette er rimeligvis et notat af rektor Koefoed. I regnskabet for 1907 står: ”Udlagt i anledning af købene ved Hammeren kr. 396,35.” Dette tal skal multipliceres med 55 for at nå frem til 2006-priser, d.v.s. kr. 21.798,25. Disse oplysninger underbygger muligvis lektor Linds pæne bemærkning, at Foreningen Bornholm ”medvirkede” ved statens køb af Slotslyngen.
Bevaring af minder fra Anden Verdenskrig
Det er blevet sagt og skrev, at Foreningen Bornholm aldrig ligger stille – i hvert fald ikke ret længe ad gangen. Vi har altid en eller flere opgaver, vi søger at løse hen ad vejen.
I en årrække har vi i bestyrelsen diskuteret den følsomme opgave med bevaring af de endnu synlige minder fra Anden Verdenskrig. Tilbage i tiden var der ældre modstandsfolk, der ville melde sig ud af foreningen, dersom vi ville passe på visse minder om tyskernes besættelse! Det er jo ingen hemmelighed, at Bornholm midt ude i Østersøen var af stor strategisk betydning for de krigsførende parter såvel de vestallierede og Sovjetunionen og ikke mindst Nazi-Tyskland, der i krigens sidste måneder satte besiddelsen af Bornholm højere end visse kyststrækninger på de pommerske kyster! Det kan der skrives tykke bøger om.
På Dueodde findes endnu to kæmpemæssige kanonfundamenter fra et 38 cm kystartillerikanonbatteri, som selveste hr. føreren, Adolf Hitler, gav ordre til at opføre i oktober l940. Batteriet skulle være med til at spærre den sovjetrussiske overfladeflåde inde i den østlige Østersø. Herom kan læses nærmere i en artikel, jeg skrev i Jul på Bornholm for nogle år siden.
Cementkolosserne findes stadig på Dueodde, men den bornholmske kommunale administration og matrikulering af bygningsværkerne siden 1945 må vist siges at grænse til det kaotiske. En kommende fredningssag kan derfor blive meget indviklet. På Jyllands vestkyst og langs Jammerbugten har jyderne bevaret flere anlæg, som nu er turistattraktioner, men noget sådant har vi ikke kunnet finde ud af på Bornholm, der besøges af tusinder af turister.
Fortrinsvis i Klemensker Sogn, nemlig i den såkaldte Skrubbelejr, men også i Simblegårdsbakkerne opførte tyskerne i 1942 – 45 en af deres mest moderne og effektive radarstationer, der kunne spore og identificere de store vestallierede bombeflyformationer, der durrede hen over Bornholm for at knuse Nazi-Tysklands krigsindustri og import af jernmalm. Denne moderne radarstation medvirkede ved ledelsen af det stærke, tyske luftværnsartilleri samt lyskastertjenesten, og stationen kunne tilmed være med til at lede det stærke tyske natjagerflyvevåben i dets dødbringende angreb på de store, tunge, vestallierede bombeformationer. Skrubbelejrens radarer kan have forvoldt de vestallierede grusomme tab.
Den 16. maj havde vi i bestyrelsen en lille ekskursion til nogle af de sidste bygningsrester i Skrubbelejren, hvor vi tilmed var så heldige, at ejeren af jorden, gårdejer Claus Kofoed Hansen sluttede sig til os og hjalp os og informerede os.
Vi er i bestyrelsen enige om, at vi sammen med Forsvarsmuseet på Bornholm og dets støtteforening ”Kastellets Venner” i fællesskab skal se nærmere på, hvordan vi bevarer og beskytter visse af disse krigshistoriske minder. Vi har hidtil ikke været gode nok. ”Vivra, verra”
Naturpleje
De ganske store, fortrinsvis naturskønne kyst- og klippearealer, som Foreningen Bornholm i sine første virksomhedsår opkøbte på Hammeren, ved Helligdommen og lidt senere også ved Jons Kapel, blev servitutbelagt, og offentligheden fik adgang til områderne. En servitutbelægning virkede faktisk dengang som den senere naturfredningslov, der først kom i 1917.
I 1930-erne fredede Foreningen Bornholm i tre tempi omkring to tredjedele af Paradisbakkerne eller Ibsker Højlyng, som de kaldtes. Vor forening fredede også naturreservatet Ølene og Nørremark i Ibsker.
Det var især Foreningen Bornholms Neksø-afdeling, som gjorde ”bakkerne” offentligt tilgængelige. Frivilligt personel mødte op med redskaber og anlagde stier, trapper, gelændere og opsatte skilte og vejvisermærker i forskellige farver. I gamle avisårgange kan man finde notater om, at Etatsrådinde Marie Kofoeds Legat til almennyttig Anvendelse paa Bornholm bevilgede beløb på helt op til 1.000 kroner, som så blev anvendt til indkøb af materialer.
Efter et halvt århundredes forløb har vi i vor forening sammen med statsskovvæsenet og de kommunale myndigheder måttet sande, at den naturlige vækst i de fredede arealer så aldeles har taget overhånd og har udvisket landskabsformer i forbindelse med vore markante sprækkedale og har tilsløret skønne udsigter fra vore kystpartier og ud over havet.
Vor forening har i den sidste halve snes år haft opmærksomheden rettet mod ”den grønne pest”, som den er blevet kaldt, og vi har fået institutioneret et årligt gensidigt informationsmøde med regionskommunens initiativrige skovfoged Ole Holm Pedersen. Det er vor hensigt også at tilbyde Skov- og Naturstyrelsen vort samarbejde.
Vor forenings talsmand og koordinator på naturplejeområdet er Finn Bræstrup Karlsen, som i de senere år har givet en orientering ved generalforsamlingerne. I år skriver han:
Indlæg om naturpleje af Finn Bræstrup Karlsen
I en artikel i Bornholms Tidendes tillæg skrev vi for et par år siden om det manglende udsyn og overblik, som den tiltagende bevoksning med træer og buske har betydet for de bornholmske landskaber. Vi gav eksempler på, hvorledes rydning og afgræsning nogle steder havde modvirket det manglende udsyn, f.eks. ved mindestenen for etatsrådinde Marie Kofoed i Almindingen og de afgræssede landskaber i Slotslyngen.
Vi nævnte også ved den lejlighed, at en del rastepladser var anlagt som ”udkigspladser” hvor ”udkigget” gennem årene var forsvundet, fordi naboområderne var blevet tilplantet med grantræer, eller den almindelige bevoksning blot var skudt i vejret.
Her kan vi glæde os over, at regionskommunen straks ryddede en del træer ved rastepladsen ved Baunet, Aarsdale, så der nu igen er god udsigt over den smukke skærgårdskyst op langs Bornholms østkyst.
For nogle år siden ryddede Regionskommunen ligeledes nogle strækninger på det centrale Dueodde, så den hvide klit igen kunne ses. Det gav en smuk udsigt fra Den Gamle Redningssti hen mod fyret og ud over klitterne. Her i foråret har man så fortsat denne rydning og har fældet en mængde træer i området langs redningsstien, næsten helt ned til kysten. For tiden er man ved at hakke træerne til flis og skaffe dem væk. Det vil helt sikkert være med til at give overblik over områder, som i mange år har været groet til. Det tager måske et stykke tid, inden vi alle har vænnet os til det, men så kan vi glæde os over, at store dele af det centrale Dueodde igen har fået sit oprindelige præg.
Foreningen har også glædet sig over det store arbejde, der gennem de seneste år er gjort med rydning af området ved Aarsdale Ret. Paradisbakkerne har som før nævnt altid været genstand for Foreningen Bornholms opmærksomhed og indsats, og det er en fornøjelse at se, hvor smukt dette område tager sig ud. Der er måske ikke så mange som har set det længe, for området er lidt vanskeligt at komme til. Der skal gås ret langt, og stierne i selve området kræver en del fodfærdighed!
Vi har på vores årlige møde med Regionskommunen og skovfoged Ole Holm Pedersen spurgt, om man kunne forbedre adgangsvejene til området, eller evt. finde andre adgangsveje, hvor man kunne komme lidt tættere på området. Naturligvis i et godt samarbejde med lodsejerne. Aarsdale Ret i Paradisbakkerne (Højlyngen) er et godt eksempel på et stykke natur, som gennem rydning stadig har bevaret noget af sit oprindelige præg. Det burde rigtig mange have mulighed for at se.
Naturgruppen under Teknik og Miljø har i øvrigt mange planlagte naturplejearbejder i 2009 vedr. Bornholms landskaber, stier, botanik, fortid og geologi. Foreningen Bornholm er særdeles taknemlig, fordi vi bliver orienteret om disse planer, og fordi vi derved får lejlighed til at kommentere dem og evt. stille yderligere forslag.
Møllebevaring
Ved bestyrelsesmødet den 16. september gav vor mølleekspert, Niels-Holger Larsen, foruden en detaljeret orientering om Melstedmøllen også en orientering om andre møller, vi har interesse i, såsom:
Vandmøllen i Vang: Der er sendt et forslag til istandsættelse over til Kulturarvsstyrelsen. Forslaget handler kun om selve møllebygningen og dens allernærmeste omgivelser. I foreningen håber vi i årene fremover at kunne få retableret mindst én – helst flere – af de gamle mølledamme langs tilløbsbækken oven for vandmøllen, men det kan blive et stort og dyrt projekt, der kræver samarbejde med andre myndigheder. Der vil komme en ekspert på dette område herover for at se på vandmøllen i Vang og vandmøllen ved Slusegård.
Pedersker Kirkemølle: Møllebygger Mikael Jensen vil komme en tur til Bornholm og besigtige denne mølles vindrose.
Saxebro Mølle med bageri: Vi har god kontakt med den nye ejer, Pia Stærmose i Boderne. Det forventes, at der snart vil blive isat nye døre og vinduer, og der er planer om nænsom bevaring af det gamle bageri, hvor kongefamilien indgik i kundekredsen. Vor forening ser roligt den fremtidige udvikling i møde.
Egeby Stubmølle: Der skal – desværre – fældes et egetræ, som tager vinden fra møllen. Møllen præsenterer sig nydeligt mod sydhimlen.
Røbro Mølle med gammel petroleumsmotor: Niels-Holger nævnede ikke denne mølle, men undertegnede formand kan oplyse, at vi flere gange har støttet ejeren økonomisk, så han kunne gøre sin mølle tæt mod vind og vejr, regn og sne, men vi lader også skinne igennem over for ejeren, der er håndværksmester, at vi meget gerne vil se et bedre bevaringsarbejde fra hans side. Vort gamle, nu afdøde æresmedlem Axel Gornitzka sagde, at Røbro Mølles landskabelige værdi er meget høj især set fra søen.
”Dansk Mølledag”: Vor forening har i en årrække deltaget i arrangementerne omkring mølledagen i juni måned, hvor vi med glæde og stolthed fremviser Egeby Stubmølle i funktion. Ildsjælen i fremvisningen er vor mølleekspert, Niels-Holger Larsen, godt assisteret af vor næstformand, Hans Gornitzka. Niels-Holger udarbejder en samlet aktivitetsoversigt over dagen og indsender en annonce til dagspressen. Vor forening betaler annonceringen. Denne løsning betragter vi som en lille hilsen og tak for godt samarbejde til mølleforeninger og mølleejere på Bornholm.
Genindvielse af vor stubmølle ved Landbrugsmuseet Melstedgård, hvor ”Tajnamøllan” bliver til ”Melstedmøllan” eller ”Mælstâtrøntan”
Søndag den 21. juni havde Foreningen Bornholm igen en stor dag.
Stubmøllen i Tejn er for længst forsigtigt nedtaget fra sin standplads, hvor den mest blev beset af hundeluftere. Mølledelene er varsomt transporteret til Landbrugsmuseets område i Melsted, hvor de blev omhyggeligt fotograferet og registreret. Alle dele – store som små – er blevet nøjagtigt eftergået og renoverede. Møllen stod igen den 21. juni på sin ejendommelige sokkel genopført på bakkeåsen syd for Melstedgård. Foreningen Bornholm ejer stadig stubmøllen, og det var undertegnede formand en stor glæde at kunne genindvie stubmøllen på sit nye ståsted, men nu et ståsted, hvor den kan beses og besøges, og hvor man kulturhistorisk kan fremvise, hvordan bornholmsk mølleri med ”skroning” (grutning) til dyrefoder og mel til brød for mennesker blev fremstillet så sent som under Anden Verdenskrig.
Foreningen Bornholm overlader imidlertid gerne og trygt fremvisningen af møllen og dens inventar til Landbrugsmuseet!
Rent symbolsk stod museumsleder Ann Vibeke Knudsen og undertegnede sammen oppe på en gammel bornholmsk møllesten af balkasandsten, da jeg udbragte et leve for ”Mælstâtrøntan”.
Melsted er et gammelt fiskerleje, og de bornholmske fiskere turde tilbage i tiden ikke bruge ordet ”mølle” om en vejrmølle, når de var på havet, da det kunne bringe uheld evt. med druknedøden til følge. De brugte ordet ”trønta”. (se Espersens bornholmske ordbog s. 363). Min onkel, Thor Morten Ipsen, født i Melsted 1892 og energisk fisker i Melsted i hele sit lange arbejdsliv, har bekræftet ovenstående opfattelse/overtro for mig.
I løbet af sommeren 2009 blev ”Mælstâtrøntan” inkorporeret i Landbrugsmuseets ugentlige fremvisningsprogrammer, hvilket glæder os!
Det er en glæde for Foreningen Bornholm, at den gamle stubmølle efter flytning fra sit skjul i Tejn og renovering på Landbrugsmuseet med efterfølgende genrejsning på sin bakkekam, nu kan blive beset og betragtet som en seværdighed og gøre gavntjeneste som et arbejdende kulturhistorisk minde om en detalje inden for Bornholms næringsliv.
Hotel Klippen
Ved et bestyrelsesmøde den 16. september gav vor tals- og kontaktmand vedr. projektet omkring Pension ”Klippen” i Gudhjem flg. beroligende orientering og vurdering: Ejendommen og hele projektet er sat til salg. Iflg. Niels-Holgers opfattelse har Gudhjem By- og Mindeforening fat i ”den lange ende”, og så kan vi i vor forening vist godt være rolige. Niels-Holger har god kontakt med flere arkitekter i nærområdet. Se seneste nyt her
Royal indvielse af Rispebjerg af Hans Gornitzka
Fredag den 10. oktober havde Skov- og Naturstyrelsen inviteret Foreningen Bornholm, repræsenteret ved næstformanden, til royal indvielse af Rispebjerg. H.M. Dronning Margrethe II ankom standsmæssigt i åben hestetrukket vogn sammen med Miljøminister Troels Lund Poulsen og Skovrider Søren Friese. Det var en flot efterårsdag, oktober taget i betragtning, hvor rigtig mange bornholmere var mødt op for at overvære indvielsen. Telt til selskabet var rejst og alle så dronningen indvi det nye ”kultudstillingstårn” ved at skære snoren over med en flintekniv fundet i området efter taler af Søren Friese og Troels Lund Poulsen. Efterfølgende viste arkæolog ved Bornholms Museum Finn Ole Nielsen selskabet rundt i det store område. Det var en fornøjelse at opleve en så dybt engageret og spørgelysten dronning, man mærkede virkelig, at her var dronningen på sine personlige interessers hjemmebane. Flot at have en så interesseret regent. Tilbage i 1960’erne var Prinsesse Margrethe med til udgravningerne ved Slusegård, dengang sammen med arkæologistuderende Svend Kramp, så på mange områder har der været en stor gensynsglæde med den bornholmske arkæologi. Arrangementet sluttede i teltet med kaffe og en til lejligheden speciel lagkage med billede af kulttårnet.
Ved tårnet er der nu opsat en mindeplade efter Etatsrådinde Marie Louise Kofoed 1760-1838 med teksten:
”Dette tårn er opført 2008 med støtte af de sidste midler af ”Etatsrådinde Marie Kofoeds legat til almennyttig anvendelse paa Bornholm”. Stiftet 1825 – Opløst 2008.”
Rispebjerg er blevet et fantastisk stykke dansk kulturhistorie, flot fortalt med plancher oppe i tårnet, hvorfra der er en storslået udsigt mod Slusegård og helt til havet. For de der ikke har været der endnu, venter der en flot oplevelse. Det kan anbefales at tage kaffekurven med og sætte sig og lade sig fordybe over dette steds lange historie fra oldtiden til i dag.
Miljøministerens tale ved indvielsen af det historiske naturområde Rispebjerg
– Det talte ord gælder – Af miljøminister Troels Lund Poulsen
”Deres Majestæt, alle I som er kommet her til Rispebjerg.
I dag fejrer vi mødet mellem historie og natur. Her i et smukt, fredfyldt efterårslandskab indvier vi nu det, man kunne kalde et vindue til en tid, som var langt mindre fredelig. En tid, hvor forholdet til naturen var anderledes nært – ja, faktisk en livsnødvendighed.
For næsten 5000 år siden – i en tid, hvor de første pyramider voksede ud af Egyptens sand – opførte man her på Rispebjerg et tempel. En hyldest til naturens kraft og liv. Man fejrede solen, der lokkede de livsvigtige afgrøder op af jorden.
Naturen var i stenalderen ikke rekreativ – den var både byggemarked, købmand og kirke. Den leverede alt, hvad der skulle til for at leve og overleve.
Selvom man må erkende, at det bornholmske byggeri måske står lidt tilbage for det egyptiske, så har pladsen og templet her været imponerende. Det tårn, Hendes Majestæt Dronningen om et øjeblik skal indvie, giver os en fornemmelse af, hvor enestående, bygningsværkerne har været.
Rispebjerg var i stenalderen et magisk, helligt sted. Senere – i jernalderen – blev det et tilflugtssted. En omhyggeligt befæstet ringborg. Et symbol på urolige tider. Bornholms største forsvarsværk fra den tid. Det var en tid, hvor gæster kom hertil ikke med turistguiden, men med sværdet i hånden. Det har været voldsomme år. Omkring os ligger borgens første forsvarere begravet. Som Hendes Majestæt også vil kunne bevidne finder vi flere af deres fæller på Slusegård gravplads kort herfra.
Vi finder altså her på Rispebjerg helt unikke aftryk af en bornholmsk historie, som strækker sig næsten 5000 år tilbage i tiden. En historie om tro, krig, overlevelse, men også om naturens rolle som beskytter og livgiver.
En så voldsom og spændende historie fortjener at blive bevaret og viderefortalt.
Den videre fortælling starter vi på i dag.
At det kan ske skyldes ikke mindst et tæt og godt samarbejde med mange og meget engagerede interessenter: Bornholms Museum, naboer i landbruget, borgerforeninger, virksomheder. Tak for jeres ildhu og store engagement.
Jeg håber, at I alle vil benytte jer af muligheden for at få et kig ind i fortiden – at mærke historien sive op af jorden. Jeg håber også, I vil tage venner, børn og børnebørn med. Og at I vil vise besøgende udefra herhen.
Rispebjerg skal blive endnu en af de historiske skatte – endnu en af de store naturoplevelser – som hvert år trækker mange gæster her til øen – og som jo nok er en af grundene til, at Bornholm også er kommet med i den naturkanon, jeg kunne afsløre i går.
Her mødes historie og natur. Og her mødes fortid og nutid. Jeg ønsker alle god fornøjelse med at skrive videre på Rispebjergs historie i årene fremover.
Med de ord overrækker jeg denne ”flintekniv” til Hendes Majestæt Dronningen og beder Hendes Majestæt om at indvie Rispebjerg.”
TAK
Her på den årlige generalforsamling plejer Foreningen Bornholm iflg. traditionen – at takke samarbejdspartnere m.fl. for velvilje og godt samarbejde i det forløbne virksomhedsår.
Her skal lyde stor tak til:
– Statsforvaltningen Hovedstaden, Afdelingskontoret Bornholm, fordi det hædrede Foreningen Bornholm ved ærefuldt at udpege foreningen til sammen med Skov- og Naturstyrelsen på Bornholm og Bornholms Museum at koordinere og synliggøre anvendelsen af den kapital, der blev tilbage efter ophævelsen af Etatsrådinde Marie Kofoeds Legat til almen Anvendelse paa Bornholm. Det er foreningen en æressag at hædre vor store landsmandinde.
– Skov- og Naturstyrelsen på Bornholm for god forståelse og godt samarbejde.
– Bornholms Regionskommune – personificeret ved skovfoged Ole Holm Pedersen – for godt og kreativt samarbejde vedrørende naturpleje.
– Bornholms Museum for et opfindsomt og godt samarbejde især vedrørende flytning og genopbygning af ”Tajnamøllan” og dens videre anvendelse i folkeoplysningens tjeneste.
– Mølleejerne og møllevennerne rundt omkring på Bornholm for deres store og bekostelige indsats i bevaringsarbejdet.
– Bornholms Tidende, der viser os positiv interesse.
– Vore medlemmer over det ganske land for deres interesse og trofasthed, og
– alle mine medarbejdere i bestyrelsen, der nu i over 30 år har udvist psykisk råstyrke til uden nævneværdigt stress at kunne holde mig ud.
TILBAGEBLIK
Undertegnede har siddet i Foreningen Bornholms bestyrelse siden 1977, og jeg mindes ikke noget år, hvor vi har opnået så mange og så gode driftsresultater som i 2009. Ved at granske lidt i arkivets årsberetninger lægger man mærke til året 1907, hvor den samlede bestyrelse kautionerede for lån på omkring 100.000 kr. for at få servitutbelagt/fredet godt 200 td. land øst for Hammershus Ruiner. Disse 100.000 kr. skal multipliceres med 55 for at nå frem til 2006-priser!
Disse to virksomhedsår står som toppunkter i vor 103-årige historie. Da resultaterne i 2009 hidrører fra et antal af vore arbejdsområder, kan året 2009 måske udpeges som vort resultatrigeste år hidtil.
Stor, stor tak til de ildsjæle, der har fremskaffet de gode resultater for Foreningen Bornholm.
H.V. Jørgensen, formand