Generalforsamling . 27.juni 2013.
Beretning for året 2012 på generalforsamlingen den 27. juni 2013.
Foreningen Bornholm har igen haft et meget travlt år med sager, der peger mod en ny udvikling for foreningen.
Først og fremmest gik det store køb af området ved Madsebakke juridisk igennem. Vi overtog jo de ca. 8 ha. med selve helleristnings-klippen i marts sidste år, men så begyndte alle de juridiske problemer. Dem fik vi løst med god assistance fra advokat Eskil Nielsen, København, og der blev skrevet endeligt skøde omkring jul. Så Madsebakke er vores!
Den sag førte til, at gårdejer Preben Christoffersen, Slusegård i Pedersker, spurgte om vi ville overtage å-dalen med de gamle fredede bygninger: vandmøllen, ørredhuset osv., fordi han ikke kunne magte at opfylde nye strengere krav for fredningen og derfor ville rive det hele ned. Den sag har bestyrelsen drøftet mange gange– og den vender vi tilbage til under ”Indkomne forslag”.
Efter at Nylars Plantage i Blemmelyng blev fredet med de mange oldtidsagre, arrangerede vi en tur derude den 10. november med Niels-Christian Clemmesen, som fik vist de mange deltagere en god del af de mange fortidslevn – som måske ellers er lidt svære at se.
28. april i år lavede vi en tur til Langebjerg-Hammersholm, med Finn Hansen i spidsen, som bl.a. viste, hvordan træer og buske er ved at overtage klippeløkkerne på bjerget, og Niels-Holger fortalte om Hammersholm, Slottets store ladegård, der er meget forsømt, men nu er blevet fredet.
På den tur delte vi ud af den nye folder om foreningen, som Finn Hansen har lavet – flot arbejde.
Folderen er siden fordelt til institutioner, velkomstcenteret og hoteller, hvor der kommer mange mennesker, som vi gerne vil fortælle om Foreningen Bornholm. I februar fortalte jeg om historien omkring foreningens start ved et af Bornholms Museums lørdagsforedrag. Og tanken er at fortælle om foreningen flere steder – også gerne ovre for vores medlemmer dér.
De to ture gik så godt, at bestyrelsen har besluttet at arrangere ture hvert forår og efterår, udover den traditionelle tur før generalforsamlingen. Efterårsturen i år skal gå til Skelbro for bl.a. at se på limensgade-kalk til restaureringen af Hammershus, og til foråret vil vi besøge Mølledalen ved Hammershus, før byggeriet af det nye besøgscenter.
Bestyrelsen har i øvrigt bakket op om besøgscenteret, placeret på skråningen af Mølledalen. Det skal afløse de nuværende bygninger med udstilling, cafe, toiletter osv. og så bliver udsigten til Hammershus helt renset for nyere bygninger – det mål som Foreningen Bornholm faktisk blev stiftet på i 1906.
Vi støttede også fredningerne af Hammersholm og Kyllingemoderen, som er besluttet i foråret.
Det er ikke sådan, at vi vil have fredet alt gammelt eller pænt eller særpræget på Bornholm, men i nogle tilfælde er det åbenbart nødvendigt at frede for at bevare mod ødelæggelse. Alle eksisterende fredninger bør selvfølgelig også overholdes og respekteres. Så vi vil kæmpe for fredninger, for der står stadig i vores formålsparagraf, at vi skal sikre seværdighederne.
Det gælder f.eks. skove og naturområder. I de senere år er skovdrift blevet mere og mere rationel, med store maskiner, der kan klare alt arbejdet på alle tider af året, men som til gengæld sætter dybe spor i jordbunden, som aldrig forsvinder.
Det var begrundelsen for fredningen af Nylars Plantage, da Bornholms Regionskommune ville sælge den til private for at skaffe penge i kassen. Fredningen satte meget stramme regler for, hvordan arbejdet skal foregå, så skovbunden ikke ødelægges. Men der er ingen bindinger for alle de andre skove, der ikke er fredet, så der sker uoprettelige skader mange steder. Så vi er meget betænkelige ved, at kommunen sælger sine skove. De senere år har kommunen solgt næsten 17 procent af sine små og store skove og plantager – foruden at de tidligere kommunale Bodilsker og Poulsker Plantager – en fjerdedel af det samlede areal kommunale skove – også er privat ejet og drevet.
Svend Kramp
Naturplejen
Plejen af den bornholmske natur er en væsentlig del af foreningens opgave med at sikre, at Bornholms naturskønne områder bliver bevaret og gjort alment tilgængelige.
Vi har her et godt samarbejde med Bornholms Regionskommune og ikke mindst med skovfoged Ole Holm Pedersen. Fredningerne af Svartingedalen og Nylars Plantage er nu endelig gennemført efter årelange forberedelser. I Svartingedalen arbejder kommunen på en plejeplan, med pasning og forbedrede adgangsforhold. Foreningen Bornholm er også tilknyttet et forskningsprojekt om åbning af den øvre del af Øle å for at sikre områdets historiske levn mod overlast.
Vi har gjort opmærksom på, at der mange steder er behov for en klar og tydelig skiltning ved de fredede og bevaringsværdige områder med fortidsminder eller særlig natur. Foreningen har således lovet at gøre opmærksom på, hvis der er informationstavler eller skilte, som trænger til vedligeholdelse eller reparation. Vi skal derfor bede foreningens medlemmer om at være behjælpelig med dette arbejde og meddele os det, hvis man støder på sådanne skilte eller tavler.
Kommunen vedtog i efteråret 2012 at spare 100.000 kr. ved at undlade at vedligeholde den såkaldte “Sydkyststi”, altså stien langs kysten fra lufthavnen til Snogebæk. Det blev der en vældig diskussion om, og også foreningen ytrede sig. Men besparelsen blev fastholdt. Da foreningen mener, at Bornholms Amt i sin tid skrev under på at vedligeholde stien ved etableringen i begyndelsen af 1990erne, har vi skrevet til Regionskommunen og gjort opmærksom på dette. Foreningen tager ikke direkte stilling til Regionskommunens behov for at spare, men vi gør opmærksom på, at i forbindelse med Sydkyststien har kommunen – efter vores mening – en særlig forpligtelse, som den skal overholde.
Finn Bræstrup Karlsen
Møllernes bevaring
Foreningen Bornholm ejer fortsat tre møller – Egeby stubmølle, Vang Vandmølle og Melsted Mølle. De er alle tre i god stand og nylig restaureret. Melsted Mølle varetages af Landbrugsmuseet Melstedgård, hvor møllen passes og plejes og vises frem for publikum. Egeby vises frem på Dansk Mølledag – en gang om året, hvor møllens vinger sættes i sving. Vang vandmølle er lukket, og dens vandmøllehjul står stille, idet der skal sættes flere dele i stand, før denne mølle kan køre.
Bestyrelsen holder sig orienteret om hvordan det går med de forskellige møller på Bornholm. Her har vi især haft fokus på Slusegårds Vandmølle og Ørredhus, som bestyrelsen overvejer at Foreningen Bornholm kunne overtage. Det vil der blive fremlagt forslag om på generalforsamlingen.
Bestyrelsen får jævnligt spørgsmål om Saxebro mølles fremtid. Den har i mange år set meget ringe ud. Der er kommet nye vinduer og døre i selve møllen så den nu er tæt for regn og sne, men stuehus og udlænger er i meget ringe stand, tilgroet, og først for nylig er vinduer og døre nødtørftigt lukket. Vi ser med stor bekymring på dette unikke og fredede bygningsanlægs fremtid.
Af Bornholms øvrige gamle møller ser det skidt ud for især Røbro, Myragre og Bakkemøllen i Nexø. Kuremøllen bliver løbende forbedret på god vis, og Svanemøllen skal nu have ny spånbeklædning. Svaneke Stubmølle er i fin stand.
Bestyrelsen vil fortsat holde sig orienteret, og for de af de fredede møller som ”vanrøgtes”, især Saxebro og Myreagre vil vi i nær fremtid henvende os til ejerne og Kulturstyrelsen for at tilskynde til en forbedring af tilstanden.
Niels-Holger Larsen
Foreningen Bornholm har igen haft et meget travlt år med sager, der peger mod en ny udvikling for foreningen.
Først og fremmest gik det store køb af området ved Madsebakke juridisk igennem. Vi overtog jo de ca. 8 ha. med selve helleristnings-klippen i marts sidste år, men så begyndte alle de juridiske problemer. Dem fik vi løst med god assistance fra advokat Eskil Nielsen, København, og der blev skrevet endeligt skøde omkring jul. Så Madsebakke er vores!
Den sag førte til, at gårdejer Preben Christoffersen, Slusegård i Pedersker, spurgte om vi ville overtage å-dalen med de gamle fredede bygninger: vandmøllen, ørredhuset osv., fordi han ikke kunne magte at opfylde nye strengere krav for fredningen og derfor ville rive det hele ned. Den sag har bestyrelsen drøftet mange gange– og den vender vi tilbage til under ”Indkomne forslag”.
Efter at Nylars Plantage i Blemmelyng blev fredet med de mange oldtidsagre, arrangerede vi en tur derude den 10. november med Niels-Christian Clemmesen, som fik vist de mange deltagere en god del af de mange fortidslevn – som måske ellers er lidt svære at se.
28. april i år lavede vi en tur til Langebjerg-Hammersholm, med Finn Hansen i spidsen, som bl.a. viste, hvordan træer og buske er ved at overtage klippeløkkerne på bjerget, og Niels-Holger fortalte om Hammersholm, Slottets store ladegård, der er meget forsømt, men nu er blevet fredet.
På den tur delte vi ud af den nye folder om foreningen, som Finn Hansen har lavet – flot arbejde.
Folderen er siden fordelt til institutioner, velkomstcenteret og hoteller, hvor der kommer mange mennesker, som vi gerne vil fortælle om Foreningen Bornholm. I februar fortalte jeg om historien omkring foreningens start ved et af Bornholms Museums lørdagsforedrag. Og tanken er at fortælle om foreningen flere steder – også gerne ovre for vores medlemmer dér.
De to ture gik så godt, at bestyrelsen har besluttet at arrangere ture hvert forår og efterår, udover den traditionelle tur før generalforsamlingen. Efterårsturen i år skal gå til Skelbro for bl.a. at se på limensgade-kalk til restaureringen af Hammershus, og til foråret vil vi besøge Mølledalen ved Hammershus, før byggeriet af det nye besøgscenter.
Bestyrelsen har i øvrigt bakket op om besøgscenteret, placeret på skråningen af Mølledalen. Det skal afløse de nuværende bygninger med udstilling, cafe, toiletter osv. og så bliver udsigten til Hammershus helt renset for nyere bygninger – det mål som Foreningen Bornholm faktisk blev stiftet på i 1906.
Vi støttede også fredningerne af Hammersholm og Kyllingemoderen, som er besluttet i foråret.
Det er ikke sådan, at vi vil have fredet alt gammelt eller pænt eller særpræget på Bornholm, men i nogle tilfælde er det åbenbart nødvendigt at frede for at bevare mod ødelæggelse. Alle eksisterende fredninger bør selvfølgelig også overholdes og respekteres. Så vi vil kæmpe for fredninger, for der står stadig i vores formålsparagraf, at vi skal sikre seværdighederne.
Det gælder f.eks. skove og naturområder. I de senere år er skovdrift blevet mere og mere rationel, med store maskiner, der kan klare alt arbejdet på alle tider af året, men som til gengæld sætter dybe spor i jordbunden, som aldrig forsvinder.
Det var begrundelsen for fredningen af Nylars Plantage, da Bornholms Regionskommune ville sælge den til private for at skaffe penge i kassen. Fredningen satte meget stramme regler for, hvordan arbejdet skal foregå, så skovbunden ikke ødelægges. Men der er ingen bindinger for alle de andre skove, der ikke er fredet, så der sker uoprettelige skader mange steder. Så vi er meget betænkelige ved, at kommunen sælger sine skove. De senere år har kommunen solgt næsten 17 procent af sine små og store skove og plantager – foruden at de tidligere kommunale Bodilsker og Poulsker Plantager – en fjerdedel af det samlede areal kommunale skove – også er privat ejet og drevet.
Svend Kramp
Naturplejen
Plejen af den bornholmske natur er en væsentlig del af foreningens opgave med at sikre, at Bornholms naturskønne områder bliver bevaret og gjort alment tilgængelige.
Vi har her et godt samarbejde med Bornholms Regionskommune og ikke mindst med skovfoged Ole Holm Pedersen. Fredningerne af Svartingedalen og Nylars Plantage er nu endelig gennemført efter årelange forberedelser. I Svartingedalen arbejder kommunen på en plejeplan, med pasning og forbedrede adgangsforhold. Foreningen Bornholm er også tilknyttet et forskningsprojekt om åbning af den øvre del af Øle å for at sikre områdets historiske levn mod overlast.
Vi har gjort opmærksom på, at der mange steder er behov for en klar og tydelig skiltning ved de fredede og bevaringsværdige områder med fortidsminder eller særlig natur. Foreningen har således lovet at gøre opmærksom på, hvis der er informationstavler eller skilte, som trænger til vedligeholdelse eller reparation. Vi skal derfor bede foreningens medlemmer om at være behjælpelig med dette arbejde og meddele os det, hvis man støder på sådanne skilte eller tavler.
Kommunen vedtog i efteråret 2012 at spare 100.000 kr. ved at undlade at vedligeholde den såkaldte “Sydkyststi”, altså stien langs kysten fra lufthavnen til Snogebæk. Det blev der en vældig diskussion om, og også foreningen ytrede sig. Men besparelsen blev fastholdt. Da foreningen mener, at Bornholms Amt i sin tid skrev under på at vedligeholde stien ved etableringen i begyndelsen af 1990erne, har vi skrevet til Regionskommunen og gjort opmærksom på dette. Foreningen tager ikke direkte stilling til Regionskommunens behov for at spare, men vi gør opmærksom på, at i forbindelse med Sydkyststien har kommunen – efter vores mening – en særlig forpligtelse, som den skal overholde.
Finn Bræstrup Karlsen
Møllernes bevaring
Foreningen Bornholm ejer fortsat tre møller – Egeby stubmølle, Vang Vandmølle og Melsted Mølle. De er alle tre i god stand og nylig restaureret. Melsted Mølle varetages af Landbrugsmuseet Melstedgård, hvor møllen passes og plejes og vises frem for publikum. Egeby vises frem på Dansk Mølledag – en gang om året, hvor møllens vinger sættes i sving. Vang vandmølle er lukket, og dens vandmøllehjul står stille, idet der skal sættes flere dele i stand, før denne mølle kan køre.
Bestyrelsen holder sig orienteret om hvordan det går med de forskellige møller på Bornholm. Her har vi især haft fokus på Slusegårds Vandmølle og Ørredhus, som bestyrelsen overvejer at Foreningen Bornholm kunne overtage. Det vil der blive fremlagt forslag om på generalforsamlingen.
Bestyrelsen får jævnligt spørgsmål om Saxebro mølles fremtid. Den har i mange år set meget ringe ud. Der er kommet nye vinduer og døre i selve møllen så den nu er tæt for regn og sne, men stuehus og udlænger er i meget ringe stand, tilgroet, og først for nylig er vinduer og døre nødtørftigt lukket. Vi ser med stor bekymring på dette unikke og fredede bygningsanlægs fremtid.
Af Bornholms øvrige gamle møller ser det skidt ud for især Røbro, Myragre og Bakkemøllen i Nexø. Kuremøllen bliver løbende forbedret på god vis, og Svanemøllen skal nu have ny spånbeklædning. Svaneke Stubmølle er i fin stand.
Bestyrelsen vil fortsat holde sig orienteret, og for de af de fredede møller som ”vanrøgtes”, især Saxebro og Myreagre vil vi i nær fremtid henvende os til ejerne og Kulturstyrelsen for at tilskynde til en forbedring af tilstanden.
Niels-Holger Larsen