Planlagte arrangementer
16/9 2026
Natur og kultur fra Døndalen til Helligdomsklipperne
På denne guidede tur med biolog Finn Hansen og arkæolog Finn Ole Nielsen oplever du nogle af Bornholms største naturseværdigheder. Turen er et samarbejde mellem Foreningen Bornholm og Rø Borgerforening. Vi går vi fra Døndalen ad redningsstien over Helligdomsklipperne til Bornholmerpladsen. Døndalen er en af Bornholms smukkeste sprækkedale med en frodig, næsten sydlandsk vegetation og Helligdomsklipperne er en af Bornholms mest dramatiske kyststrækninger: rå granit, grotter og “gryder”, hvor klipperne på de højeste steder falder lodret helt ned til ca. 22 meter mod Østersøen. Undervejs får du et indblik i fauna og flora og historien omkring Helligdomsklipperne, blandt andet om Trefoldighedskapellet, hvortil man hentede ”livgivende” vand fra den hellige kilde. Turen slutter i Døndalen.
Turen er en del af Bornholms Kulturuge.
Dato: Den 16. september kl. 10-12
Mødested: P-pladsen i Døndalen
Varighed: 2 timer
Gratis entre
Ikke egnet for gangbesværede.
5/9 2026
Afholdte arrangementer
25/4 2026
Lokalhistorier fra Sorthat Muleby: Turleder Kurt Marker viste bl.a. levn fra sandflugten, spor af kulbrydning, indvinding af ildfast ler, kystbatterier og fiskeri, på en kold og forblæst dag. Ca. 25 deltagere.
19/9 2025
Som en del af Kulturugen og i samarbejde med 4 Kløver-Klyngen: Tur på Borgen i Rø Plantage. Turledere Finn Hansen og Finn Ole Nielsen fik følgeskab af en pæn flok interesserede i det skønne landskab. Borgen gemmer på en del hemmeligheder. Vi fik indtryk af at vi nok hører mere om den hen ad vejen.
18/9 2025
Fra strandliv til skyttegrav. Allinge-Sandvigs storhed og fald. Foredrag af journalist Peter Mose, som fortalte om turistboomet på Nordbornholm fra 1890 til 1914. Om opturen og nedturen for et lokalsamfund.
Foredraget var en opfølgning på, at Foreningen Bornholm har støttet udgivelsen af bogen af samme navn. Bogen belyser grundigt, hvorfor og hvordan Foreningen Bornholm blev stiftet. Ca. 25 deltagere i Foredragssalen på Rønne Bibliotek.
10/8 2025
I samarbejde med DN Bornholm og NaturBornholm: Kultur og natur omkring Vasagård og Læsåen. Turledere var Michael Stoltze og Finn Ole Nielsen. Vi fik bl.a. set solsten, og hørte om sammenhæng mellem sommerfugle og gravkamre. Ca. 60 deltagere.
16/6 2025
Introduktion til Røgerinoen, inden generalforsamlingen:
Vi fik en god indføring af Hanne Stange om arbejdet med at dokumentere og formidle viden om de mange røgerier i Tejn. Vi gik derefter en lille tur på en del af Røgerinoen, hvor vi på vejen fik læst skiltene og afprøvet QR-koderne, samt også kikket på møllegrunden som ejes af foreningen. Ca. 25 – 30 deltagere.
