Årsberetning for Foreningen Bornholm 2025-2026
Bestyrelsens årsberetning – Foreningen Bornholm 2025-2026
Bestyrelsen har i det forgangne år haft særlig fokus på Hammersholm, Sommerhusbyggerier, Solcellepark, lokalplaner og vandmøllen i Vang, men der er også andre mærkesager, gamle som nye, som I efter beretningen meget gerne må kommentere og stille spørgsmål til. Medlemmernes holdning til bestyrelsens arbejde er vigtig for os, og uden medlemmernes opbakning er der ingen Forening Bornholm.
Historik
Foreningen Bornholm/FB blev stiftet d. 24. nov. 1906 med det formål at forhindre tyskernes opkøb af Nordlandet – helt ekstraordinært store indsamlinger af pengegaver fra både private og Staten sikrede, at det lykkedes.
I FB´s første vedtægt § 3 står der: Foreningens formål er ikke blot at styrke, vække og udbrede sansen for de naturskønne og historisk mindeværdige steder på Bornholm, men også og særligt at søge sådanne steder fredlyste, bevarede og gjorte almen-tilgængelige for befolkningen samt at forebygge, at de kommer i udlændiges eje.
Foreningen vil fremme formålet og vække interessen for dens opgaver ved foredrag, debat og ekskursioner.
FB´s historie er beskrevet af dens mangeårige formand H.V. Jørgensen (formand 1979 – 2010) i bogen 100 år med Foreningen Bornholm 1906-2006.
Trods kriser består Foreningen Bornholm endnu – bestyrelser kommer og går – derfor er det helt afgørende at kende FB’s DNA. Hvilken arv bærer vi på, hvad skal der arbejdes med fremover – og hvad skal prioriteres? De helt store mærkesager har hidtil været sikringen af omgivelserne til Hammershus – herunder Hammersholm, vind- og vandmøller, samt allemandsretten til kysten, hvilket sidste blev indskrevet i Naturfredningsloven i 1969. Som noget nyt håber vi også fremadrettet at kunne få medlemmernes opbakning til fortsat at råbe politikerne op og forhindre, at kystområderne i tiltagende grad udbygges med sommerhuse.
Hammersholm
Bestyrelsen har i det forgangne år især samarbejdet med bestyrelsen i Danmarks Kulturarv og Naturstyrelsen om, hvordan Hammersholms fremtid kan sikres imod forfald.
Hammersholm har været FB´s gordiske knude. Hvordan sikrer man Hammersholm uden at hæve den dyrekøbte deklaration/servitut FB var med til at oprette i 1907, og som for altid skulle sikre, at Hammersholm forblev et landbrug. Siden Staten i 1968 opkøbte Hammersholm, er landbrugsdriften gradvist ophørt, og det i 2013 fredede stuehus har ikke været fast beboet i de sidste 20 år. Stedet forfalder. Den nuværende ejer, Naturstyrelsen Bornholm, erkender det åbent: De har ansvaret, men har måttet opgive fordi servitutten forhindrer løsninger.
Vi har Fredningsnævnets dom for, at det er FB der har nøglen til en løsning. Efter mange møder er vi i bestyrelsen enige om, at servitutten må ændres, hvis Hammersholm skal reddes. Bestyrelsen har fundet en samarbejdspartner i organisationen Danmarks Kulturarv, som har vist sig at være interesseret i at være tovholder på processen frem mod renovering og ibrugtagning af Hammersholm inden for et formål, FB kan se sig selv i. Efter møder med Naturstyrelsen Bornholm har styrelsen tilsluttet sig, at Danmarks Kulturarv v. direktør Knud Erik Jørgensen arbejder videre med at finde en model til at erhverve Hammersholm; altså en udstykning af bygninger og have, i alt ca. 1,5 ha.
Danmarks Kulturarv, Foreningen Bornholm og Naturstyrelsen har en ændring af den gamle servitut fra 1907 i proces, hvor Danmarks Kulturarv efter en erhvervelse gives mulighed for at realisere ’Det nye Hammersholm’, hvor hovedindholdet er et kultur- og naturcenter og arbejdsrefugium. Derudover måske med mulighed for salg af bornholmsproduceret varer. Funktionerne er udvalgt, sådan at det nye Hammersholm kan blive et økonomisk bæredygtigt center.
Overordnede principper for ny servitut
Den nye servitut skal sikre følgende:
– Der skal være offentlig adgang til matriklen
– Hammersholm må kun sælges til en almennyttig, ikke-kommerciel køber.
– Anvendelsen af bygninger og jordtilliggende skal overvejende være aktiviteter af almennyttig karakter
– Den nye matrikel kan ikke udstykkes yderligere. I lokalplansammenhæng formuleres dette princip ofte som følger: ”Der må ikke foretages udstykning inden for lokalplanområdet.”
– Den nye matrikel må ikke være større end 1,9 ha. Dermed vil Hammersholm ikke længere være en landbrugsejendom, men en ejendom som har anden anvendelse.
En ny servitut, der tager hensyn til ovenstående principper, er udarbejdet og afstemt med Danmarks Kulturarv. Servitutten behandles lige nu i Naturstyrelsen. Vi forventer nok en holmgang mere, før den kan vedtages og tinglyses.
Den gamle servitut fra 1907 gælder forsat for jordtilliggenderne til Hammersholm.
Foreningen Bornholms møller
Foreningen ejer Vang Vandmølle (købt 1969), Egeby Stubmølle (købt 1934) og Melsted Stubmølle (tidligere Tejn Mølle, købt 1941). Tejn Stubmølle, som blev flyttet til Landbrugsmuseet Melstedgård i 2006, kaldes nu Melsted Mølle eller “Melstâtrøntan” og er overgået til Bornholms Museums varetægt, men møllen ejes stadig af Foreningen Bornholm.
Vang Vandmølle
Der er kun 3 vandmøller tilbage på Bornholm, og Vang Vandmølle er den eneste overfaldsmølle, dvs. med overfaldshjul og direkte træk til en kværn.
Vang Vandmølle er opført 1811 og blev fredet i 1959. I 2025 sikrede FB, at møllen blev hovedistandsat. Restaureringsarbejdet beløb sig til 650.804,08 kr., hvilket var 49.804,08 mere end beregnet. Der var uforudsete udgifter til udskiftning af rådne bjælker.
Foreningen Bornholm modtog i alt 581.000 kr. i tilskud fra fonde m.fl. til restaurering af vandmøllen. Foreningen Bornholms eget bidrag til restaureringerne beløb sig således til knap 70.000 kr.
Stor tak til alle bidragsydere som var følgende:
Slots- og Kulturstyrelsen
Augustinus Fonden
Sparekassen Bornholms Fond
Brødrene E., S. & A. Larsens Legat
Bornholms Brand
Sonning-Fonden
Også en stor tak til håndværkerne, som var følgende:
Reparation af langhalmstag : Finsen Strå Aps, Rønne
Retablering af lerklinet væg: HJB Byggeforretning Aps, Rønne
Restaurering af mølleværk: Samsø Tømrer og Bygningsrestaurering ApS – v/ møllebygger Michael John Jensen
Egeby Stubmølle
Stubmøllen er opført i 1787 og blev fredet i 1964. I 1996-99 blev møllen sidst hovedistandsat. Det er ved at være tid til en restaurering igen. Der er begyndende råddannelse flere steder.
Bestyrelsen er i færd med at indhente tilbud, så der kan ansøges om fondsmidler i 2026-27.
Sommerhuse
Foreningen har i det forgangne år fortsat sine aktiviteter på sommerhusområdet. Vi er ikke imod sommerhuse som sådan, men ser med stor bekymring på, at kommunen tillader opførelse af nye sommerhuse på steder, hvor der ellers er rigeligt med begrundelser for at sige nej.
Når nye sommerhusgrunde udlægges og bebygges i kystnærhedszonen eller inden for søbeskyttelseslinjen, går det ud over naturskønne områder, hvis herlighedsværdier mindskes. Udstykkes og bygges der i områder udlagt som Grønt Danmarkskort eller udpeget som Natura 2000-områder forringes områdernes værdi som naturområde og spredningskorridor, og naturbeskyttelsen forringes. Bebyggelse og adgangsveje vil fortrænge naturindholdet og mindske det areal, som sikrer og fremmer biodiversitet. Hvert nyt sommerhus indskrænker offentlighedens adgang til områder og natur.
Kommunalbestyrelsen dispenserer i mange tilfælde fra gældende regler for at sikre udvidelse af sommerhusmassen. Dette sker angiveligt med henblik på at fremme turismeerhvervet, at sikre arbejde til øens håndværkere, samt at bedre kommunens økonomi. Vi synes imidlertid, at dette er en problematisk kalkule. Mange af de nye sommerhuse bygges af firmaer og håndværkere med adresser uden for øen, og de ejes og udlejes af personer eller selskaber ovrefra. Og kan man være sikker på, at turismeerhvervet fremmes, når nye sommerhuse gør indhug i den natur og de landskabsværdier, som er øens største attraktion og dét, som turisterne kommer for at opleve?
Op til kommunalvalget i november 2025 sendte foreningen et spørgeskema til samtlige opstillede kandidater til kommunalbestyrelsen og bad dem svare på, hvordan de forholdt sig til nye sommerhuse; hvordan de vurderede det eksisterende beslutningsgrundlag, når de skal tage stilling
til ansøgninger om udstykninger til sommerhusbyggeri; hvilke fordele og hvilke ulemper de ser ved opførelse af nye sommerhuse.
Med en helsidesannonce i Bornholms Tidende blev der henvist til en sammenskrivning af undersøgelsens resultater offentliggjort på foreningens hjemmeside.
I det nye regeringsudspil lægges der op til, at sommerhusejere burde betale skat af lejeindtægterne i den kommune, hvor sommerhuset er beliggende. Bliver dette vedtaget, kan det for Bornholms vedkommende blive en stor økonomisk fordel – men vil måske også medføre yderligere pres på kommunalbestyrelsen – der af den samme grund kunne ønske sig endnu flere sommerhuse/indtægter.
FB har afgivet både høringssvar og efterfølgende Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende lokalplan til sommerhusbyggeri på Poppelvej og Gedebakkevej.
Poppelvej
Foreningen Bornholm fik medhold i klagen på Poppelvej.
Den 7. oktober 2025 afgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet, at BRK’s dispensation til et sommerhus på Poppelvej med carport, terrasser og minirenseanlæg inden for fortidsminde- beskyttelseslinjen ikke holdt vand. Klagenævnet omgjorde med andre ord afgørelsen. Foreningen Bornholm fik altså medhold. Og sommerhuset fik ikke dispensation. Det var en stor sejr for Foreningen Bornholm, og for fortidsminder i hele landet. Klagenævnets afgørelser danner nemlig præcedens for lignende sager andetsteds.
Sagen var efter Foreningen Bornholms mening af særlig grov karakter, da der også var sket ulovlige ødelæggelser af grave fra sten- og jernalderen. Vi håber, at BRK og Bornholms Museum i tilsvarende sager fremover vil vise mandsmod nok til at anmelde ulovlighederne.
Miljø- og Fødevarenævnes afgørelse kan ses her
Gedebakkevej
Foreningen Bornholm har indgivet klage over Bornholms Regionskommunes vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 32 og lokalplan nr. 140 for sommerhusområdet ved Gedebakkevej, hvor en lodsejer har ansøgt om tilladelse til opførelse af ni sommerhuse.
Det principielle i sagen er, at kommunalbestyrelsen tilsidesatte administrationens faglige vurdering af, at planlægningen burde standses, fordi nødvendige miljøundersøgelser ikke kunne gennemføres rettidigt:
Administrationen havde vurderet, at der skulle udarbejdes miljørapport og foretages artsregistreringer af bilag IV-arter på bestemte tidspunkter i sommerhalvåret. Kommunalbestyrelsen valgte alligevel at fortsætte planprocessen uden et dokumenteret fagligt modgrundlag til administrationens vurdering.
På den baggrund påstår Foreningen Bornholm, at vedtagelsen af kommuneplantillægget og lokalplanen er ugyldig og skal ophæves.
Klagen er endnu ikke afgjort i nævnet. Poppelvej Gedebakkevej.
Høringssvaret og klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet kan i sin helhed ses her
Solcelleanlæg inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen ved Kildevad
Den 14. april 2026 kom der afgørelse på Foreningen Bornholms klage over dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til opførelse af solcelleanlæg ved Kildevad.
Men desværre blev Foreningen Bornholms klage over solcelleparken afvist af Miljø og Fødevareklagenævnet.
Foreningen Bornholm havde i klagen argumenteret for, at fortidsminderne i projektområdet, der er udpeget til solcelleanlæg, skal ses i sammenhæng med de to fredede områder på nabomatriklerne. Disse kaldes Risen Skov og Bøgebjerg.
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der i sagen om etablering af solceller ved Kildevad foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der kan gives dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til den ansøgte solcellepark.
Det har indgået i nævnets vurdering med betydelig vægt, at Bornholms Regionskommune
har vurderet, at der er behov for solcelleparken for at realisere regionskommunens strategiske mål om omstilling til grøn energi.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har derudover lagt vægt på, at hensynet til de arkæologiske lag omkring fortidsminderne er varetaget bl.a. ved de forundersøgelser, som skal foretages af Bornholms Museum forud for opførelsen af solcelleparken, samt at museet har mulighed for at overvære gravearbejdet i anlægsfasen.
Foreningen Bornholm havde gerne set, at projektområdet var blevet udlagt til natur, og ikke til solceller. Solcelleanlæg er vigtige, men kan opføres på andre lokaliteter uden fortidsminder.
Samtidig er klagenævnets afgørelse et nederlag, som bestemt rummer positive elementer:
Landbrugsdriften ophører, hvilket er positivt for de arkæologiske lag. Som det ses af styrelsens input, er mange fortidsfund i området allerede ramt af ploven. Og så får Bornholms Museum en betalt forundersøgelse af hele området, hvilket ikke var sket ved fortsat landbrugsdrift.
Så konklusionen er, at fortidsminderne og fortidsmindebeskyttelseslinjen står svagere, når de står overfor vedvarende energianlæg. Det skal dog ikke afholde Foreningen Bornholm fra at klage igen, hvis værdifuld bornholmsk kulturarv trues.
FB’s klage til Miljø- og Fødevarenævnet og dettes afgørelse kan ses her
Lokalplaner og kommuneplan
Foreningen Bornholm har med sit formål som væsentligt fokuspunkt at arbejde for at styrke ”de naturskønne og historisk mindeværdige steder og bygninger på Bornholm”. Det ligger i direkte forlængelse heraf, at foreningen også skal styrke interessen for at bevare Bornholms særlige natur-, kultur- og bygningsarv.
Bestyrelsen arbejder derfor på at tilrettelægge en strategi for foreningens bidrag til lokalplanlægningen på Bornholm. Strategien vil særligt have fokus på, hvordan foreningen kan understøtte arbejdet med bevarende lokalplaner og bidrage konstruktivt til kommunens prioriteringer.
Det indgår i overvejelserne at styrke dialogen med kommunens planmyndighed, herunder om tidsplaner, prioriteringer og muligheder for lokal inddragelse. Foreningen ønsker samtidig at bidrage til, at bybevaring tænkes sammen med bæredygtighed, bosætning, turisme og Bornholms kulturelle identitet.
Foreningen vil arbejde for, at kommuneplanen fastholder og styrker fokus på historiske bymiljøer, bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Det er bestyrelsens opfattelse, at bevaringsarbejdet bør forankres tidligt i kommuneplanprocessen, så det får reel betydning for den efterfølgende lokalplanlægning. Målet er selvfølgelig at bidrage til, at Bornholms særlige bygningskultur og landskabelige kvaliteter bevares og udvikles.
FB har afgivet høringssvar til Lokalplan for Folkemødet
Kommunalbestyrelsen besluttede i december 2025 at sende Kommunalplan tillæg nr. 36 og Lokalplanforslag nr. 163 i høring i perioden fra 8. januar til 5. marts 2026.
Planerne er udarbejdet for at muliggøre afholdelse af festivaler og store arrangementer på Nordlandet i fremtiden.
Foreningens høringssvar koncentrerer sig om de eksisterende fredninger, servitutter og bevaring af den betydningsfulde kulturarv vi har på Madsebakke området.
FB anerkender og påskønner formålene med at afholde ”Folkemødet” og ” Wonderfestival”, og ligeledes de mange frivillige kræfter, som gør det muligt. Festivalerne er et aktiv for Bornholm.
Festivalerne er ved at vokse ud af deres oprindelige rammer, derfor mener FB, at BRK bør påbegynde en planlægning for udnyttelse af mere robuste arealer til udvidelsen af festivalerne, således at det ikke går ud over vores kulturarv. Forventning om midlertidige dispensationer er indkalkuleret i det foreløbige forslag, og FB mener selvfølgelig at dette er uacceptabelt.
FB savner en visionær lokalplan, der friholder fredninger og arealer inden for beskyttelseslinjer, og i stedet anviser ”udflytning” til robuste arealer. Dette kan under alle omstændigheder blive nødvendigt, når/hvis de nødvendige dispensationer ikke opnås.
FBs klare anbefaling er derfor:
At tage fredede områder og områder inden for beskyttelseslinjer ud af lokalplanen, og tænke nye robuste arealer ind i lokalplanen, som ikke indeholder naturbeskyttede arealer, fredninger, beskyttelseslinjer, m.v.
Det er især af betydning for FB, at ”Madsebakke-fredningen” og ”Hammersholm-fredningen” (servitut) og fortidsmindebeskyttelseslinjer respekteres.
I de endelige, vedtagne planer er der indført mindre justeringer, som tager hensyn til områdets fredninger og helleristningerne på Madsebakke.
Foreningens høringssvar mm. kan ses her
Fredning af Paradisbakkerne
Foreningen Bornholm kunne ikke støtte Danmarks Naturfredningsforenings forslag om fredning af Paradisbakkerne. Selvom fredningsforslaget lå indenfor rammerne af FB`s formålsparagraffer om bevaring og fredning af naturskønne og historiske mindeværdige steder, har FB den opfattelse, at fredningsforslaget i dets nuværende omfang, form og proces ikke kunne støttes, fordi Paradisbakkerne allerede er beskyttet af mange andre love og bekendtgørelser.
Fredningsnævnet for Bornholm besluttede dog at frede Paradisbakkerne, hvilket Foreningen Bornholm har valgt ikke at påklage, fordi Fredningsnævnets kendelse på mange punkter imødekom Foreningens indsigelser i vores høringssvar:
Bl.a. skånsom maskindrift, friere træartsvalg for ejere, højere nåletræprocent, højere erstatningstakster, fredning af national betydning (hvilket medfører, at BRK skal betale 10 % af fredningssum i stedet for 25%), og forbud mod brug af lys om natten.
Selv om Fredningsnævnets kendelse efter foreningens opfattelse var meget afbalanceret og til at arbejde med for lodsejerne, har DN og foreningen “BEVAR Paradisbakkerne” valgt at klage til Planklagenævnet. Der foreligger ikke en nævnsafgørelse endnu.
FB`s høringssvar til fredningsforslaget kan ses
Andet
Helleristninger
Opmaling af helleristningerne på Madsebakken og Blåholt Huse blev ledet af Gerhard Milstreu i dagene 12.-16. maj 2025 i samarbejde med Nicolas Braun fra Bornholms Museum, og som frivillig hjalp næstformand Thorkil Thorsen fra FB. De 10.000 kr., der var afsat til opmalingerne, er forbrugt. Der mangler forsat nogle rettelser af opmalingsfejl samt opmaling af resterende synlige helleristninger.
FB håber at kunne skaffe nogle fondsmidler til færdiggørelse.
Kulhuset
BRK har givet byggetilladelse til at indrette det gamle Kulhus på Landemærket i Sandvig til boligformål. Kulhuset har aldrig fået tildelt den bevaringsværdi, som den burde have fået.
FB forsøgte at få Slots- og Kulturstyrelsen til at indlede en evt. fredning af bygningen eller i det mindste at tildele den en bevaringsværdi – og gerne med opsættende virkning i forhold til byggetilladelse, hvilket dog ikke blev imødekommet.
Slots- og Kulturstyrelsen meddelte foreningen, at den ikke vil gå ind i sagen, og at der efter deres opfattelse ikke var noget problem med en nænsom istandsættelse af Kulhuset.
Informationsfolder
Foreningen har udarbejdet en ny informations- og hvervefolder om foreningens betydning og virke.
Det praktiske
Bestyrelsen har holdt i alt 8 bestyrelsesmøder siden sidste generalforsamling.
Thorkil administrerer FB’s hjemmeside.
Marianne har ansvaret for vores medlemskontakt pr. mail, nyhedsbreve og Facebook.
Der er p.t. 240 betalende medlemmer i foreningen.
Fag og netværksgrupper som FB er med i
Netværksgruppen – bornholmske mølleejere
BRK’s Grønne Dialogforum
Naturstyrelsens brugerråd vedr. Driften af Naturstyrelsens arealer.
Fredningsnævnets besigtigelser, hvor vi deltager, når det er relevant
Foreningens afholdte arrangementer 2025-2026
16/ 6 2025. Introduktion til Røgerinoen inden generalforsamlingen sidste år.
10/ 8 2025. Kultur og Natur omkring Vasagård og Læsåen.
18/9 2025. Fra Strandliv til Skyttegrav. Foredrag ved Peter Mose.
19/9 2025. Tur på Borgen i Rø Plantage
25/4 2026. Lokalhistorier fra Sorthat Muleby.
En kort beskrivelse af de afholdte arrangementer kan ses på foreningens hjemmeside.
Kommende arrangementer
• Lørdag den 5. september kl. 14-15.30: Hestenes renæssance på Bornholm under
2 verdenskrigs benzinkrise fra 1939-1946
• Onsdag den 16. september kl. 10-12: Natur og kultur fra Døndalen til Helligdomsklipperne. Et arrangement i Kulturugen.
Nærmere oplysninger om arrangementer fremgår af foreningens hjemmeside.
Til slut – tak til alle, som har bakket Foreningen Bornholm op i det forgangne år.
Vi vil gerne takke vores trofaste medlemmer – uden jer ingen forening. Vi vil samtidig gerne opfordre jer til at overveje, om I har folk i jeres omgangskreds med interesse for det, som Foreningen Bornholm står for; prik dem gerne på skulderen, og opfordr dem til at blive medlemmer.
Venlig hilsen Bestyrelsen for Foreningen Bornholm
———————————————————————————————————————————————————–
Udgivet den 17. juni 2025
Årsberetning Foreningen Bornholm 2024-2025
Bestyrelsens beretning ved generalforsamlingen 16. juni 2025
Bestyrelsen har i det forgangne år haft særlig fokus på Hammersholm, men der er også andre mærkesager gamle som nye som I efter beretningen meget gerne må kommentere og stille spørgsmål til. Medlemmernes (208) holdning til bestyrelsens arbejde er vigtigt for os, og uden medlemmernes opbakning er der ikke ingen Forening Bornholm.
Historik Foreningen Bornholm/FB blev stiftet d. 24. nov. 1906 med det formål at forhindre tyskernes opkøb af Nordlandet – helt ekstraordinært store indsamlinger af pengegaver fra både private og Staten – sikrede at det lykkedes.
I FB´s første vedtægt § 3 står der: Foreningens formål er ikke blot at styrke, vække og udbrede sansen for de naturskønne og historisk mindeværdige steder på Bornholm, men også og særlig at søge sådanne steder fredlyste, bevarede og gjorte almen-tilgængelige for befolkningen samt at forebygge, at de kommer i udlændinges eje. Foreningen vil fremme formålet og vække interessen for dens opgaver ved foredrag, debat og ekskursioner. FB´s historie er beskrevet af dens mangeårige formand H.V. Jørgensen (formand 1979 – 2010) i bogen 100 år med Foreningen Bornholm 1906-2006.
Trods kriser består Foreningen Bornholm endnu – bestyrelser kommer og går – derfor er det helt afgørende at kende FB’s DNA. En ny bestyrelse er først nu ved at finde sit fundament – hvilken arv bærer vi på, hvad skal der arbejdes med fremover – hvad skal prioriteres? De helt store mærkesager har hidtil været sikringen af omgivelserne til Hammershus herunder Hammersholm, Vind- og Vandmøller samt allemandsretten til kysten der blev indskrevet i Naturfredningsloven i 1969. Som noget nyt håber vi også at kunne få medlemmernes opbakning til at råbe politikerne op og forhindre at kystområderne i tiltagende grad udbygges med sommerhuse. Bestyrelsen har i det forgangne år især samarbejdet med bestyrelsen i Danmarks Naturforeningsforening Bornholm om hvordan Hammersholm kunne sikres og er kommet med fælles indsigelser mod sommerhuse. Historisk har DN Bornholm i de første år siden lokalafdelingen blev oprettet i 1927 samarbejdet med FB, det er denne relation der nu genoptages.
Hammersholm
Hammersholm har været FB´s gordiske knude, hvordan sikrer man Hammersholm, uden at hæve den dyrekøbte deklaration/servitut FB var med til at oprette i 1907 der for altid skulle sikre at Hammersholm forblev et landbrug. Siden Staten i 1968 opkøbte Hammersholm er landbrugsdriften gradvist ophørt og det i 2013 fredede stuehus har ikke været fast beboet i de sidste 20 år. Stedet forfalder, den nuværende ejer Naturstyrelsen Bornholm erkender det åbent, de har ansvaret, men har måttet opgive fordi servitutten forhindrer løsninger.
Vi har Fredningsnævnets dom for at det er FB der har nøglen til en løsning. Efter mange møder er vi i bestyrelsen enige om at servitutten må ændres hvis Hammersholm skal reddes, men en ændring kræver godkendelse på to på hinanden følgende Generalforsamlinger.
Bestyrelsen har fundet en samarbejdspartner i organisationen Danmarks Kulturarv som har vist sig at være interesserede i at være tovholder på processen frem mod renovering og ibrugtagning af Hammersholm indenfor et formål, FB kan se sig selv i. Efter møder med Naturstyrelsen Bornholm tilslutter de sig at Danmarks Kulturarv/DKK skal have muligheden ’som de første’. Ved direktør Knud Erik Jørgensen er DKK kommet op med en projektplan med fire forslag til ’Det nye Hammersholm’: Et arbejdsrefugium (Forslag 1), et Natur- og Kulturcenter (Forslag 2), et udstillings- og undervisningscenter (Forslag 3) eller et center for Østersøsamarbejdet mv. (Forslag 4). Funktionerne er udvalgt så det nye Hammersholm kan blive et økonomisk bæredygtigt center. (Danmarks Kulturarvs visioner fra maj 2025 for Hammersholm kan læses mere udførligt her).
Bestyrelsen beder derfor med denne beretning om mandat til at fortsætte arbejdet med Hammersholm, og om nødvendigt at ændre servitutten”. Med juridisk rådgivning fra Eskil Nielsen (medlem af FB) vil der kunne arbejdes med et oplæg til en ny servitut.
Det juridiske spor
En af forudsætningerne for en udstykning af en ny matrikel er at der formuleres en servitut for den nye matrikel og at denne servitut tinglyses på ejendommen.
Overordnede principper for ny servitut
Den nye servitut skal sikre følgende:
• Der skal være offentlig adgang til matriklen
• Hammersholm må kun sælges til en almennyttig, ikke-kommerciel køber.
• Anvendelsen af bygninger og jordtilliggende skal overvejende være aktiviteter af almennyttig karakter
• Den nye matrikel kan ikke udstykkes yderligere. I lokalplansammenhæng formuleres dette princip ofte som følger, ”Der må ikke foretages udstykning inden for lokalplanområdet.”
• Den nye matrikel må ikke være større end 1,9 ha. Dermed vil Hammersholm ikke længere være en landbrugsejendom, men en ejendom som har anden anvendelse.
Foreningen Bornholms møller
Foreningens møller:
• Vang Vandmølle, Vandmøllevej 8, 3790 Hasle
• Egeby Stubmølle, Nexøvej 74 A, 3720 Aakirkeby
• Melsted Stubmølle, Melstedvej 25M, 3760 Gudhjem
Foreningens møllegruppe:
• Kurt Marker
• Hans Gornitzka
• Finn Brink Petersen
Forsikringer
Vi har tegnet 2 forsikringer til møllerne:
1. Erhvervs- og produktansvar (Bornholms Brand) 27.05.2024
2. Arbejdsskade (Topsikring) 15.07.2024
Følgende skader er dækket:
• Skade på publikum, som uanmeldt betræder/besøger ejendommene.
• Skade, som frivillige ‘uagtsomt’ kommer til at gøre på andre personer eller andre personers ejendele.
• Skade på møllerne, som frivillige ’uagtsomt’ kommer til at gøre.
• Skade på frivillige og publikum ved arrangementer, hvor møllerne er i drift.
• Arbejdsskade på frivillige, som udfører arbejde på møllerne.
Dansk Møllerforening
Pr. den 1. januar 2025 er vi blevet medlem af Dansk Møllerforening.
Dansk Møllerforening er foreningen for alle der interesserer sig for bevaring af historiske vind-og vandmøller. Foreningen arbejder for at samle viden om, og skabe opmærksomhed om historiske møller.
Vang Vangmølle
Via fonde har vi fået tilskud på 551.000 kr. til akutte reparationsarbejder og restaurering af mølleværk.
Slots- og Kulturstyrelsen 191.000 kr.
Augustinusfonden 150.000 kr.
Sparekassen Bornholms Fond 80.000 kr.
Brdr. E., S. & A. Larsens Legat 80.000 kr.
Bornholms Brand 50.000 kr.
I alt 551.000 kr.
Arbejdets forventes opstartet i juli-august 2025.
Arbejdet udføres af:
• MøllebyggerSelskabet Aps, Grevinge
• HJB Byggeforretning Aps, Rønne
• Brdr. Finsen Strå Aps, Rønne
Det har været en lang ansøgningsproces, som startede den 13. maj 2024 og sluttede den 3. juni 2025, hvor vi fik det sidste tilskud.
Vi takker vores bidragsydere mange gange. De er med til at bevare vores kulturarv på Bornholm.
I foråret 2024 fældede Bornholms Regionskommunes grønne sjak flere træer tæt på vandmøllen og udskiftede stigbordet.
Vi takker det grønne sjak og dets leder Ole Holm Pedersen mange gange for det gode samarbejde.
Møllegruppen på Bornholm
På initiativ af Margrethe Sommer; Kuremøllen, og Niels Chresten Andersen, Europe Direct Bornholm, blev der den 25. april 2024 dannet en møllegruppe, hvor alle ejere og interesserede kan deltage.
Jens Berthold fra Bornholms Museum deltager også.
Møller på Bornholm:
• 4 vandmøller
• 3 stubmøller
• 13 hollandske møller
Der er indtil dato afholdt 3 møder og 9 mølleejere har deltaget i et eller flere af møderne.
Formål:
Samarbejdet mellem de bornholmske vind- og vandmøller bør have fokus på dels kulturformidlingen, dels bevaringsarbejdet.
I går – søndag den 15. juni var der Dansk mølledag Hans Gornitzka og Kenn Sonne holdt
Egeby Stubmølle åben kl. 13 – 16. 25 deltog i visningen.
Følgende andre møller var åbne:
1. Kuremøllen, Østermarie
2. Svanemøllen, Svaneke
3. Melsted Stubmølle, Melstedgård
4. Plaskemølle, Bornholms Middelaldercenter
De 5 møller annoncer med en fællesannonce i Bornholms Tidende, via Denne Uges Bornholm, samt Møllebladet udgivet af Dansk Møllerforening.
Sommerhuse
Foreningen Bornholm ser med bekymring på, at kommunen nærmest pr. automatik og ukritisk tillader flere og flere udstykninger til nye og store sommerhuse i områder, som har stor landskabelig værdi, og hvor der er store naturbeskyttelsesinteresser på spil. Vi mener, at politikerne er for énøjede og ensidige i deres fokusering på at skaffe arbejde til håndværkere og vækst i turismen.
Men der er ingen dokumentation eller garanti for, at håndværkerne, som skal bygge, er bornholmske – og bosiddende og skatteborgere her.
Og hvad turismen angår, så mener politikerne tilsyneladende uden nærmere overvejelser, at jo flere turister, des bedre. De burde i stedet
1) overveje om øen overhovedet kan klare flere turister i højsæsonen;
2) erkende at flere sommerhuse gør indhug i den natur og de landskaber, som er turisternes primære grund til at komme her;
3) tænke over, at trængselsproblemer i byerne og forringede naturoplevelser kan få turisterne til at blive væk fremover – og dermed udhule det turisterhverv, som politikerne netop vil booste;
4) spørge sig selv eller få undersøgt, hvor mange af de nye sommerhuse, der er eller bliver bornholmsk ejede, og dermed hvor meget – eller lidt – beskatningen af de eventuelle lejeindtægter, der havner her på øen;
5) tænke på, hvor mange timer medarbejderne i Byg og i Plan bruger på planlægningsarbejde, udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, høringer, bearbejdelse af høringssvar, godkendelse af byggeplaner mv. De timer kunne finde bedre anvendelse til fx at nedbringe behandlingstiden i andre sager.
Og naturen: Hvert nyt sommerhus gør indhug i den natur, som vi i stedet burde værne om, ikke mindst i disse tider med den grønne trepart, CO2-regnskabet mv. Helt problematisk bliver det, når man tillader sommerhuse beliggende i områder med potentielle spredningskorridorer for planter og dyr.
Oven i alt dette er det også betænkeligt, at hverken administrationen eller politikerne ved, hvor mange sommerhuse de har tilladt opført i de sidste mange år. Der findes simpelthen ingen oversigt over dette – og derfor bliver alle ansøgninger om udstykninger truffet med skyklapperne på: Det bliver detail-afgørelser uden hensyntagen til helheden.
Foreningen har med disse argumenter på forskellig vis i det forgangne år søgt at råbe beslutningstagerne op og opfordret dem til omtanke:
– Oktober 2024 havde bestyrelsen et Synspunkt i Bornholms Tidende, ”Ridser i kronjuvelen”.
– December 2024 sendte vi sammen med Danmarks Naturfredningsforening/DN Bornholm et høringssvar til kommunen med indsigelse mod det kommuneplantillæg og det medfølgende lokalplanforslag, som skulle muliggøre et nyt sommerhusområde ved foden af Langebjerg.
– April 2025 havde vi sammen med DN Bornholm et Synspunkt i Tidende, hvor vi igen appellerede til politikerne om ikke at godkende lokalplanen for de 11 sommerhuse ved Langebjerg. Senere samme uge vedtog kommunalbestyrelsen lokalplanen. Indtil videre har vores argumenter ikke vundet tilstrækkeligt gehør i kommunalbestyrelsen. Men vi agter at fortsætte kampen.
Konkret har FB klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Brk´s Dispensation til nyt sommerhus byggeri ved Poppelvej.
Efter at have indhentet udtalelser fra Brk, Slots- og Kulturstyrelsen/SLKS og Bornholms Museum vedr. byggetilladelsen til opførelse af et nyt sommerhus indenfor fortidsmindebeskyttelseszonen har FB påklaget Brk’s dispensation af principielle grunde, da der ellers er risiko for at sagen skaber præcedens. SLKS støttede FB´s klage, SLKS var indstillede på at klage, men måtte ikke!
Af andre emner bestyrelsen har arbejdet med kan nævnes:
Foreningen Bornholms bemærkninger til DN`s forslag om fredning af
Paradisbakkerne, Bornholm.
Foreningen Bornholm/FB kunne ikke støtte DN`s forslag om
fredning af Paradisbakkerne.
Selvom fredningsforslaget ligger indenfor rammerne af FB`s
formålsparagraffer om bevaring og fredning af naturskønne og
historiske mindeværdige steder, har FB den opfattelse, at
fredningsforslaget i dets nuværende omfang, form og proces ikke kan
støttes fordi:
Paradisbakkerne er allerede underlagt føgende love og bekendtgørelser:
– Natura 2000
– Skovloven ( ikke alle arealer er omfattet)
– Naturbeskyttelsesloven
– Planloven
– Museumsloven
– Fredningsdeklaration af 1932 (del af Paradisbakkerne)
– En mindre deklaration af 1934 (del af Paradisbakkerne)
En fredning af Paradisbakkernes 642 ha store område, vil samtidigt betyde
en forholdsvis stor omkostning for lokalsamfundet i forhold til
biodiversitetsgevinsten, der er en af de vigtigste præmisser i DN`S
Fredningsforslag.
Madsebakkefredningen
Folkemødet har af Fredningsnævnet fået en 5-årig dispensation til at udnytte den sydøstligste del af fredningsområdet ved Madsebakke som grænser op mod Stadion og Kajbjerg. Tilladelsen er udnyttet ved det netop afsluttede Folkemøde. I FB har vi været skeptiske og i bemærkningerne havde vi i første omgang anbefalet kun 1 års dispensation opfulgt af en evaluering. Fredningsnævnet har dog taget nogle af FBs synspunkter med i tilladelsen: jernplader istedet for savsmuld til køreveje, grundig oprydning inkl. nikotinposer, mv., men FB må selv nedsatte et hold der kan evaluere.
Nyfredninger
På sidste årsmøde opfordrede FB´s tidligere formand Svend Kramp bestyrelsen til at oprette egentlige fredningssager til afløsning for de gamle fredningsdeklarationer, der blev tinglyst på en række arealer på Bornholm i årene fra foreningens start i 1906 til Folketingets vedtagelse af Fredningsloven 1917. Det gælder f.eks. de tinglyste deklarationer for landskabet ved Helligdommen i Rø.
Begrundelse:
Miljøministeriet/Miljøstyrelsen har ophævet FB’s oprindelige fredningsdeklarationer, vist nok
omkring 2021-22, med den begrundelse, at de ikke er omfattet af fredningsloven og derfor
“kun” er privatretlige deklarationer uden frednings-kompetence. Med samme begrundelse har
Fredningsnævnet på Bornholm afvist at behandle sagerne, så fredningerne rent juridisk nu
reelt ikke eksisterer, på trods af, at de i sin tid blev juridisk tinglyst.
De oprindelige fredningssager før 1917 var med til at sikre dele af det bornholmske landskab
mod uønsket udnyttelse, så det må være led i foreningens arbejde at sikre de arealer også i
fremtiden, gennem nye fredninger i følge fredningsloven.
Svends spørgsmål er relevante, men også komplicerede. FB har søgt juridisk hjælp af Eskil Nielsen, men vi kan som i gamle dage ikke længere selv rejse fredninger det kan DN. Vi er blevet tilbudt møde med Fredningsnævnets formand Henrik Engell Rhod for at afklare forholdene, men har måttet nedprioritere et møde pga andre opgaver.
Støtte til bogudgivelse hvor FBs arbejde med sikringen af Nordbornholm beskrives
FB støttede Peter Moses bog: Fra Strandliv til Skyttegrav med 8.000 kr. mod at bestyrelsen får 10 bøger samt et offentlig foredrag. FB har dels anmodet om at kunne bringe uddrag på vores hjemmeside samt opfordret til at forfatteren vil overveje at tilbyde at dele bogen som føljeton i Bornholms Tidende.
Støtte til opmaling af Helleristninger
Under ledelse af Gerhard Milstreu blev helleristningerne på Madsebakken og Blåholt Huse genopmalede 12-16. maj i samarbejde med Nicolas Braun fra Bornholms Museum, som frivillig hjalp Thorkil Thorsen/FB. De 10.000 kr. der var afsat til opmalingerne er endnu ikke forbrugt, men det vil ikke være realistisk at genopmale alle de tidligere opmalede ristninger for bevillingen. Det prioriteres af de to felter på Madseløkke 1-2, som FB ejer, bliver genopmalede snarest muligt for rest beløbet.
Det praktiske
Bestyrelsen har holdt i alt 7 bestyrelsesmøder siden sidste generalforsamling. 4 i 2024, og 3 i 2025.
Marianne har sammen med Mikael Boldt administreret FB’s hjemmeside og udført et stort arbejde med medlemsadministration, nyhedsbreve og facebook.
Hans G. har samlet dokumenter, referater mv. og indkøbt en ekstern harddisk så de kan arkiveres digitalt.
Her er vi med
Foreningen Bornholm er med i
• Netværksgruppen – bornholmske mølleejere
• BRK’s Grønne Dialogforum
• Naturstyrelsens brugerråd vedr. Driften af Naturstyrelsens arealer
• Fredningsnævnets besigtigelser, hvor vi deltager, når det er relevant
Foreningens arrangementer
17. juli 2024. Natur og kultur på Hammersholm. Arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening og Foreningen Bornholm med Michael Stoltze og Finn Ole Nielsen som turledere. 67 deltagere.
21. sept. Tur til Storeborg ved Spællingemosen. Som en del af Kulturugen og 4 Kløver-Klyngen turledere Finn Hansen og Finn Ole Nielsen. 60 deltagere.
12.okt. Klinten i Paradisbakkerne. I samarbejde med Nexø Museum. Turledere John Orbitt og Finn Ole Nielsen. 32 deltagere – NB: skrebanen øst for Klinten blev genfundet d. 14. april begivenheden blev filmet af Bo Iversen TV2Bornholm kan ses i ”Graveskeen – På rawkâna i Paradis”.
4 maj. 2025. Simblegårdsbakkerne i fortid og nutid: Guld, grave og geværer! Turen blev gennemført i samarbejde med ejeren Lennart Westh med et team af turledere Hans Åge Jeppsen og Kjeld Lundbæk fra Klemensker Sogn´s Lokalhistorie, Jacob Lund fra Stabshjemmeværnskompagni Hammershus, Jacob Seerup, Bornholms museum samt Thorkil Thorsen og Finn Ole Nielsen FB. 70 deltagere.
15. juni. Dansk Mølledag. Egeby stubmølle. X deltagere
Kommende arrangementer:
I samarbejde med DN Bornholm og NaturBornholm: Kultur og natur omkring Vasagård og Læsåen. 10. aug. 10-12. Turledere Michael Stoltze og Finn Ole Nielsen.
Som en del af Kulturugen og 4 Kløver-Klyngen: Tur på Borgen i Rø Plantage. 19. sept. Kl. 10-12 . Turledere Finn Hansen og Finn Ole Nielsen.
Formandens afgang
En stor tak til Kenn Sonne som siden 2012 har været med i Bestyrelsen og siden jan. 2023 formelt formand, selvom vi har praktiseret et fællesformandskab. Kenn har samtidig været formand for De Bornholmske Amatørarkæologer hvilket i sig selv er en stor opgave, vi forstår at Du fremover ligger Dine kræfter her og takker Dig for Din tid i FB hvor Du loyalt har støttet FB og sørget for nye bestyrelsesmedlemmer.
Til slut – tak til alle, som har bakket Foreningen Bornholm op i det forgangne år.
Vi vil gerne takke vores trofaste medlemmer – uden jer ingen forening. Vi har Bornholms Tidenedes ord for at være en magtfuld forening, vil derfor gerne opfordre jer til at overveje om I har folk i jeres omgangskreds med interesse for det, som Foreningen Bornholm står for; prik dem gerne på skulderen, og opfordre dem til at blive medlemmer.
PS. Den nye bestyrelse valgt på generalforsamlingen kan ses her
Udgivet den 10. juni 2025
Generalforsamling
Foreningen Bornholm indkalder til generalforsamling
Mandag den 16. juni 2025 kl. 19.00
i Tejn medborgerhus
Ndr. Strandvej 31, Tejn
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Desuden
Kl. 17-18.30 Røgerinoen: Hanne Stange fortæller om projekt Røgerinoen: Baggrund, proces, medgang og modgang og hvad man kan forvente, når man begiver sig ud på Røgerinoen.
Vi går derefter en lille tur i samlet trop til skiltet ved Havnebakken, skiltet på Møllegade og til møllegrunden – og lytter måske i fællesskab til den ene QR kode, hvor Lillian højtlæser Foreningen Bornholms skriv om Tejnetrøntan, hvis det ikke blæser for meget, for så kan det ikke høres.
Kl. 18.30 – 19.00 indtagelse af medbragt mad og drikke i medborgerhuset.
Dagsorden ved generalforsamlingen:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmetællere.
3. Beretning om foreningens virke i det forgangne år.
4. Gennemgang af det reviderede regnskab ved kassereren.
5. Indkomne forslag. Vedtægtsændringer.
6. Fastsættelse af kontingent.
7. Valg til bestyrelsen.
8. Valg af revisorer.
9. Valg af suppleant.
10. Eventuelt.
Bestyrelsen består af 9 medlemmer valgt for 3 år ad gangen.
På valg i år for 3 år:
Finn Ole S. Nielsen – genopstiller
Finn B. Petersen – genopstiller
Kenn Sonne – genopstiller ikke.
Revisor i lige år er på valg:
Jens Baunsgaard – genopstiller
Suppleant: Lillian Hjorth-Westh – genopstiller.