Referat af generalforsamlingen 15. juni 2026

Efter en spændende ekskursion på Rispebjerg, indtagelse af madpakker i Samlingshuset i Pedersker, og et interessant oplæg af Axel Speed Kjeldsen om Pedersker bys storhed, fald og frivilliges store indsats for at vende udviklingen, så var tiden kommet til den årlige generalforsamling. Her følger referatet.
Der var 48 deltagere til generalforsamlingen.
Dagsorden ifølge vedtægterne.

1. Valg af dirigent: Kristian Kirk Mailand blev foreslået af bestyrelsen, og valgt.

2. Valg af stemmetællere: Brita C Kofoed og Søren Kaspersen blev foreslået af bestyrelsen, og valgt.

3. Beretning ved formanden om foreningens virke i det forgangne år: Den blev traditionen tro læst op på levende vis af Lillian Hjorth-Westh. Læs beretningen her.

4. Gennemgang af det reviderede regnskab ved kassereren: Bogholder Henrik Olsen fremlagde det reviderede regnskab, hvortil han havde fået god hjælp af tidligere kasserer og revisor, Tonny Kofoed.

5. Indkomne forslag: Der var ikke kommet nogle forslag.

6. Fastsættelse af kontingent: Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på 75 kroner/person/kalenderår, dette blev godkendt.

7. Valg til bestyrelsen: John Orbitt, Kurt Marcher, og Marianne Holo var på valg og blev genvalgt for en periode på 3 år.

8. Valg af revisorer: I år var Jørgen Hansen på valg for 2 år, og blev genvalgt.

9. Valg af suppleant: Lilian Hjorth-Westh sagde også ja til genvalg, og blev genvalgt.

10. Eventuelt: Der var intet til dette punkt.