
Referat af generalforsamlingen 15. juni 2026
Efter en spændende ekskursion på Rispebjerg, indtagelse af madpakker i Samlingshuset i Pedersker, og et interessant oplæg af Axel Speed Kjeldsen om Pedersker bys storhed, fald og frivilliges store indsats for at vende udviklingen, så var tiden kommet til den årlige generalforsamling. Her følger referatet.
Der var 48 deltagere til generalforsamlingen.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
1. Valg af dirigent: Kristian Kirk Mailand blev foreslået af bestyrelsen, og valgt.
2. Valg af stemmetællere: Brita C Kofoed og Søren Kaspersen blev foreslået af bestyrelsen, og valgt.
3. Beretning ved formanden om foreningens virke i det forgangne år: Den blev traditionen tro læst op på levende vis af Lillian Hjorth-Westh. Læs beretningen her.
4. Gennemgang af det reviderede regnskab ved kassereren: Bogholder Henrik Olsen fremlagde det reviderede regnskab, hvortil han havde fået god hjælp af tidligere kasserer og revisor, Tonny Kofoed.
5. Indkomne forslag: Der var ikke kommet nogle forslag.
6. Fastsættelse af kontingent: Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på 75 kroner/person/kalenderår, dette blev godkendt.
7. Valg til bestyrelsen: John Orbitt, Kurt Marcher, og Marianne Holo var på valg og blev genvalgt for en periode på 3 år.
8. Valg af revisorer: I år var Jørgen Hansen på valg for 2 år, og blev genvalgt.
9. Valg af suppleant: Lilian Hjorth-Westh sagde også ja til genvalg, og blev genvalgt.
10. Eventuelt: Der var intet til dette punkt.
Dansk Mølledag søndag den 21. juni 2026
Dansk Mølledag er oprettet af Dansk Møllerforening, som er en forening for alle der interesserer sig for bevaring af historiske vind-og vandmøller. Foreningen arbejder for at samle viden om, og skabe opmærksomhed om historiske møller.
Målet med Dansk Mølledag er at skabe opmærksomhed om vore gamle vand- og vindmøller for derigennem at øge forståelsen for bevarelsen af denne del af vores kulturarv.
Følgende 6 møller er åbne:
1. Kuremøllen, Foreningen Kuremøllens Venner, Svanekevej 65, Østermarie, 3740 Svaneke
Åben: Kl. 10-17, Entré: Gratis
Aktiviteter: Kaffe og kage – vingerne drejer, hvis vejret tillader – møllen bliver 165 år
2. Svaneke Stubmølle, Byforeningen Svanekes Venner, Møllebakken, 3740 Svaneke
Åben: kl. 10-16, Entré: Gratis
Aktiviteter: Møllen er åben og der er guider, der fortæller om møllen
3. Egeby Stubmølle, Foreningen Bornholm, Nexøvej 74A, 3720 Aakirkeby
Åben: Kl. 10-13, Entré: Gratis
Aktiviteter: Der er guider, der fortæller om møllen – møllen kører, hvis der er vind.
4. Melsted Stubmølle, Gårdmuseum Melstedgård, Melstedvej 25, 3760 Gudhjem
Åben: kl. 10-16, Entré: Gratis
Aktiviteter: Mølleren fortæller og møllen kører. Melstedgård åben (Entre)
5. Plaskemølle, Bornholms Middelaldercenter, Stangevej 1, Østerlars, 3760 Gudhjem
Åben: kl. 11-15, Entré: Gratis
Aktiviteter: Fremvisning af møllen, som er under reparation. Kreative mølleaktiviteter for børn og barnlige sjæle: Byg din egen nøddemølle eller et lille møllehjul, som du kan afprøve i åen. Salg af kaffe og kage. (Resten af middelaldercentret er ikke bemandet denne dag.)
6. Vang Vandmølle, Foreningen Bornholm, Vandmøllevej 8, 3790 Hasle
Åben: kl. 14-17, Entrè: Gratis
Aktiviteter: Der er guider, der fortæller om møllen
Alle mølleejere er medlem af Dansk Møllerforening – www.danskmoellerforening.dk
Ordinær generalforsamling 2026

Ekskursionen i foråret 2026
Foreningen Bornholm inviterer til
Forårstur til Sorthat Odde
Lørdag den 25. april 2026 kl. 14.00-16.00
Mødested: Havvej 5, 3700 Rønne – ved Fiskeskurene på Sorthat Odde
Let vandretur i det historisk spændende område i Hasle Klinkerskoven.
Oplev levn fra sandflugten, kulbrydning, indvinding af ildfast ler, kystbatterier og
fiskeri.
Tag kaffekanden med, da vi afslutter vandreturen ved fiskeskurene, hvor der er
mange bord/bænke.

Turleder: Kurt Marker, forfatter til bogen: Sorthat-Muleby – lokalhistoriske
fortællinger, 2025
Foreningens høringssvar til Lokalplan nr. 163 og Kommuneplantillæg nr. 36 for Festivaler på Nordlandet
Bornholms Regionskommune har sendt lokalplan og kommuneplantillæg i offentlig høring. Formålet med planerne er at sikre, at Folkemødet og Wonderfestiwall fremover kan afholdes i overensstemmelse med et nyt plangrundlag. Høring om planforslag – Festivaler på Nordlandet
Foreningen Bornholm har afgivet høringssvar, hvori der gøres indvendinger mod flere dele af de foreslåede planer og mod den bagved liggende miljørapport. Høringssvaret kan læses her: 2026860 – Høringssvar fra Foreningen Bornholm forslag til lokalplan 163 260304
Foreningen har også sendt en pressemeddelelse til Bornholms Tidende, som på det grundlag bragte en artikel d. 7. marts under overskriften: Foreningen klager: Frygter at Madsebakke bliver ødelagt. Se pressemeddelelsen her: PRESSEMEDDELELSE-Lokalplan-festivaler-marts 2026
Klage over vedtagelsen af sommerhusområde på Gedebakkevej
Foreningen Bornholm har den 13. januar indklaget Bornholms Regionskommune for Planklagenævnet. Sagen drejer sig om kommunens afgørelse af 18. december 2025 om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 32 og lokalplan nr. 140 for et sommerhusområde ved Gedebakkevej. Klagen kan læses i sin fulde længde her: Klage Gedebakkevej – 260113
Foreningen sendte den 14. januar denne pressemeddelelse PM-Gedebakkevej 260114 til Bornholms Tidende.
Bornholms Tidende har den 20. januar journalistisk beskrevet Foreningen Bornholms klage til Planklagenævnet: https://tidende.dk/politik/forening-klager-til-oeverste-instans-over-sommerhuse/163029
Restaurering af Vang vandmølle afsluttet
Foreningen Bornholm, som ejer Vang vandmølle, har via midler på i alt 601.000 kr. fra flere fonde haft mulighed for at igangsætte en påtrængt restaurering af møllen.
Den 28. november afleverede håndværkerne vandmøllen i bedste stand.
Se Kulturreportagen fra TV2 Bornholm 26. august 2025 her
og artikel fra Bornholms Tidende: Vang vandmølle 2025-12-01_Bornholms_Tidende
Fortidsmindebeskyttelse og sommerhusbyggeri
Foreningen Bornholm har fået medhold i en klagesag om ulovlig dispensation til byggeri inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Download: Klagenævn stopper sommerhusbyggeri
Bestyrelsens beretning ved generalforsamlingen 16. juni 2025
kan læses her
Generalforsamling
Foreningen Bornholm indkalder til generalforsamling
Mandag den 16. juni 2025 kl. 19.00
i Tejn medborgerhus
Ndr. Strandvej 31, Tejn
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Desuden
Kl. 17-18.30 Røgerinoen: Hanne Stange fortæller om projekt Røgerinoen: Baggrund, proces, medgang og modgang og hvad man kan forvente, når man begiver sig ud på Røgerinoen.
Vi går derefter en lille tur i samlet trop til skiltet ved Havnebakken, skiltet på Møllegade og til møllegrunden – og lytter måske i fællesskab til den ene QR kode, hvor Lillian højtlæser Foreningen Bornholms skriv om Tejnetrøntan, hvis det ikke blæser for meget, for så kan det ikke høres.
Kl. 18.30 – 19.00 indtagelse af medbragt mad og drikke i medborgerhuset.
Dagsorden ved generalforsamlingen:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmetællere.
3. Beretning om foreningens virke i det forgangne år.
4. Gennemgang af det reviderede regnskab ved kassereren.
5. Indkomne forslag. Vedtægtsændringer.
6. Fastsættelse af kontingent.
7. Valg til bestyrelsen.
8. Valg af revisorer.
9. Valg af suppleant.
10. Eventuelt.
Bestyrelsen består af 9 medlemmer valgt for 3 år ad gangen.
På valg i år for 3 år:
Finn Ole S. Nielsen – genopstiller
Finn B. Petersen – genopstiller
Kenn Sonne – genopstiller ikke.
Revisor i lige år er på valg:
Jens Baunsgaard – genopstiller
Suppleant: Lillian Hjorth-Westh – genopstiller.
Godt nytår – Det tid at betale kontingent
Et personligt medlemskab i Foreningen Bornholm for 2025 koster kun kr. 75.
Du skal blot overføre indbetalingen til:
Danske Bank
Reg. Nr:4451
Kontonummer:3605 766 853
– husk at oplyse navn som indbetaler på betalingen
Har du fået ny adresse, email, eller efternavn, så send en besked til foreningen.bornholm@gmail.com
Ønsker du at blive medlem af Foreningen Bornholm?
Betal kontingent som beskrevet og send en mail til foreningen.bornholm@gmail.com med dit navn, adresse og mailadresse, så kan vi sende dig indkaldelser osv.
Jo flere vi er, jo kraftigere er vores stemme !
Med venlig helsen
Marianne/Bestyrelsen
Generalforsamling
Foreningen Bornholm indkalder til generalforsamling mandag den 17. juni 2024 kl. 19.00 i byrådssalen i Det gamle Rådhus i Svaneke, Storegade 24
Dagsorden ifølge vedtægterne
Desuden
Kl. 17-18.30 Rundvisning i Svaneke samt besøg i fangegårdene og i ting- og arresthuset i forbindelse med rådhuset.
Mødested: Rådhushaven (på kortet benævnt Fangegårde). Indgang fra stierne fra Madvigsgade eller Helligkilde.
Kl. 18.30 – 19.00 indtagelse af medbragt mad og drikke i rådhushaven eller i byrådssalen, afhængigt af vejret.
Medlemmer, som kun ønsker at deltage i selve generalforsamlingen, finder byrådssalen på 1. sal via den højre dør i Storegade 24.
Dagsorden ved generalforsamlingen:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmetællere.
3. Beretning om foreningens virke i det forgangne år.
4. Gennemgang af det reviderede regnskab ved kassereren.
5. Indkomne forslag.
6. Fastsættelse af kontingent.
7. Valg til bestyrelsen.
8. Valg af revisorer.
9. Valg af suppleant.
10. Eventuelt.
Bestyrelsen består af 9 medlemmer valgt for 3 år ad gangen.
På valg i år for 3 år:
Thorkil Thorsen (genopstiller)
Elisabeth Falk (genopstiller)
Niels-Holger Larsen (genopstiller ikke)
Der udover: Peter Christoffersen: træder tilbage. Han er valgt i 2023, så der skal vælges én for 2 år.
Revisor i lige år er på valg: Henrik Olsen genopstiller ikke.
Suppleant: Lillian Hjorth-Westh (genopstiller)
Bestyrelsen har forslag til kandidater til alle poster.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen

